lørdag

Take yo` praise

De fleste kender "Praise you" med Fatboy Slim, superfedt nummer, som vi vel alle har rystet et ben eller to til, men ved I egentlig, hvor han har samplet fra?? Here goes, et fantastisk men desværre nok lidt overset nummer i nyere sammenhænge, som en bekendt gravede frem. Der findes ingen video til nummeret, men det skulle da ikke afholde mig fra at spille det for jer. Her i huset er det i øjeblikket et af de mest hørte numre. Enjoy!

fredag


Så for filan da, så skete det, der egentlig ikke skulle ske. Jeg gik ind på ASOS og fandt b.la. den her jerseykjole, French connection øreringe og derudover 3 (!) ringe. Min undskyldning? Ingen - og fra nu af gider jeg egentlig slet ikke det der med at undskylde for mine køb - jeg arbejder sgu hårdt for min SU, så jeg har fortjent det he, he:) OG så virker den der 20 % rabatkode ASOSINSTYLE altså stadigvæk + man sparer næsten 90 kr ved at skifte kurs til det engelske pund. Hvilket vil sige, at jeg fik 2 kjoler (har bestilt den i 2 str. man ved altså aldrig med de der ASOS str...) 1 par øreringe og 3 ringe for lidt mere end 600 kr, så det var da ikke så galt vel? Og den ene kjole ryger jo retur igen - eller på TS... Som jeg i øvrigt også skal have opdateret igen, nu jeg forhåbentlig får lidt tid næste uge.

Pernille - din foxy lady!

Photobucket
Nogen der skal se X-Factor i aften? Jeg skal - tror jeg nok - selvom jeg ikke endnu har fået færdigskrevet det afsnit, der SKAL være færdig i dag (tror da fanden sådan som jeg overspringshandler i ét væk i fast rute mellem den bærbare blogger-computer og kaffemaskinen...). Ud over at se, hvem der nu ryger ud i aften - jeg tror det bliver Daniel, skal jeg selvfølgelig også se, hvad deltagerne er blevet proppet i af designer-goodies og hvordan Pernille (og Remee den lækkerbuks) ser ud i aften. Selvom jeg synes, at hun er en af dem, der mestrer det mørke rock chick look til fulde - især fordi hendes yndighed i sig selv giver modspil til de rå klæder - foretrækker jeg hende faktisk i et afslappet og sødmefyldt french chic outfit som på billederne ovenfor.

I øvrigt hepper jeg nok på Anna, Thomas og 8210 - sidstnævnte ikke fordi de kan synge, for det kan de fandme ikke, men mere fordi jeg synes at DK mangler et pigeband, som små 10. årige tøzzer kan se op til og danse rundt til. Hellere det end Beyoncé, Britney og Bratz, eller hvad de der 10. årige ellers interesserer sig for... :)

Weekday guld cardigan

Photobucket
Ligesom en del andre har jeg også haft nallerne i den der guld-blazer fra H&M til 299,- og den ER bare lækker, men ligesom CharlotteD var jeg også i tvivl om, hvornår jeg lige ville bruge den. Derudover fremhævede den uheldigvist også det "gule" i min hud på en ikke så flatterende måde, så den blev altså hængende - til alle jer andre, der vil have den:) I stedet for fandt jeg denne her, som røg med hjem i sidste uge. Har dog ikke haft tid til at prøve den med forskelligt tøj endnu, men forestiller mig, at den vil kunne gå til nærmest hvad som helst. Lyset i min gang er virkelig shitty, så synes ikke den kommer helt til sin ret, men den er virkelig fin irl. Lækkert stof, falder flot og med skulderpuder. Fra Weekday 300,-

God morgen - god weekend!




Synes måske at der er en anelse forår i luften i dag - fuglene sang ihverfald lystigt her i morges, selvom de må være halvdøde efter en lang og fattig vinter-diæt.... Sætter eksamens-slutspurt ind og så ses vi på den anden side! Rigtig god weekend til alle jer, der måske rent faktisk har et liv:)

torsdag

SU(nd) mad

Photobucket
Photobucket
For at det hele ikke skal gå op i ævl og kævl, seneste unødvendige udskrivning, cravings og andre i længden ret monotome indlæg, vil jeg indimellem også vise, hvad vi egentlig spiser i sådan en familie, hvor 1/2 af den voksne husstand, som bekendt er fattig på SU. Kravene til vores hverdagsretter, udover at det skal være "rigtig" hjemmelavet mad er, at det skal være 1) nemt 2) billigt 3) sundt. Nu er anretning ikke ligefrem min stærkeste side (jeg er ret meget bedre til bare at lave og spise det...)- så billederne viser egentligt bare, hvordan maden tager sig ud, sådan ca. et minut før at jeg kaster mig over den...!

Øverste billede viser en hjemmebrygget udgave af thai-stedernes kylling i grøn karry med kokosmælk og thai-basilikum og nederst ses en italiensk-inspireret Jamie Oliver ret, som angiveligt er en af hustruen, Joels, yndlingsretter (jo, jeg er ret glad for den snøvlende/læspende/halv-spyttende kok og hans mission om b.la. at få almindelige mennesker til at tro at de kan lave mad, heh...) med pasta, tun, parmesan, tomat, chili, basilikum, citron og kanel - jo, den er god nok, og det smager ikke engang af jul! Kanel er i det hele taget et dybt og ret så uretfærdigt marginaliseret krydderi, ha ha, som mange af os kun bruger i kager eller omkring juletid. Har man først prøvet det indiske køkken med alle dets fantastiske krydderier, lærer man dog for alvor at sætte pris på det i andet end desserter, kager og risengrød! Shit, nu blev jeg sulten igen.. ;)

Ruskind og blå toner..







Nyheder på H&Ms webshop. Superdejligt med de lyse og lette nuancer. Og sikke en fin ring! Den er selvfølgelig ikke at sammenligne med YSLs aktuelle signaturring, men fin er den nu alligevel. Find nyhederne her.

onsdag

Friis Co. støvler ude nu...


Jo, jeg har disset Friis co. for deres ukritiske og ret så skamløse kopiering af andres design. Jeg har dog også modereret dette til en form for mellemposition, idet jeg også synes, at de indimellem laver ganske udmærkede ting - hvor grænsen imellem inspiration og plagiat, er noget mere balanceret. De her støvler, synes jeg for eksempel demonstrerer den rette balancegang. De giver jo klart Burberry associationer, men ellers er støvlen nogenlunde sin "egen" og ift. plagiering, er de vidst ikke værre end dem, vi alle rendte rundt med fra Zara sidste år. Jeg har det nu sådan, at jeg gerne vil se dem IRL, før jeg vender tommeltotten helt opad, men umiddelbart ser de da meget fine ud, ikke? Støvlerne er ude i butikkerne nu, og kan således også allerede findes på Trendsales i en str. 39. Se, det er altså fast fashion, der vil noget - en støvle, der knapt nok har ramt butikkerne, førend den mødes med alle fejlkøbs efterliv i form af TS...! Sælgers mindstepris er 500 plus porto, hvilket lyder ganske rimeligt.
Find hendes annonce her. Og NU er jeg altså også ude herfra for i dag ;)

Blotterfrakke i hus!

Photobucket
Så jeg fandt ikke noget i sidste uge, men det skal jeg da lige love for at jeg gjorde i går. Bye bye, sørgelige rester af februar måneds SU! Og for en gangs skyld lykkedes det mig at hive noget hjem, som ikke ligner resten af klædeskabet, hvilket plejer at være min shopping-akilleshæl nr. 1. Jeg ELSKER udsalg, eller dvs. det gør jeg nu egentlig ikke, men jeg ELSKER ihvertfald at gå i Monki og finde henholdsvis en ternet oversize uldfrakke og en fin lille sweater til en samlet pris af vanvittigt sølle 131 kr! Dvs. at frakken som oprindeligt stod til 700 kr endte på omkring de 80 kr. Butikken har sat mange varer ned til hele 75 % og derudover kommer der lige 50% oveni, så der er altså virkelig noget at spare her op til udsalgs-slutspurt. Smuttede også i Weekday - havde jeg råd, købte jeg altså hele den butik! I går nøjedes jeg dog med en fin lille guld-bolero-tingest. På vejen nåede jeg desuden lige 2 min. i lukketid at prøve og købe et par sorte haremsbukser fra Vero Modas nye "Very" linje, der i øvrigt ser ret så lovende ud ift. hvad Vero Moda sædvanligvist laver. Den nye linje har lidt mere kant og er i lidt bedre kvalitet, men priserne er så heller ikke Vero moda-typiske længere, men er lige knaldet en tand opad. Jeg viser købene senere, idet jeg lige nu sidder helt begravet i post its og noter, som jeg efterhånden knapt nok selv forstår... Hav en god dag:) Jeg vender tilbage, når der er lidt tid igen.

tirsdag

Dagens...gaaab...

Photobucket
Eftersom jeg som sædvanligt har tilrettelagt min tid til opgaveskrivning liiidt for optimistisk (og desuden har stenet for vildt i vinterferien uden at lave noget reelt, idet vi havde "børnefri") har jeg pludselig fået travlt her den sidste uge inden aflevering. Glæder mig til at jeg er færdig. Begynder at kunne se lys for enden af (uddannelses)tunnellen. Når jeg har overstået denne her, mangler jeg kun én større opgave, hvorefter det hedder speciale! Når jeg er fokuseret på studiet (hvilket underligt nok er nært knyttet til eksamensperioderne...), er jeg så omvendt minus fokuseret på andre ting, hvilket desværre inkluderer nærmest alt andet omkring mig. På den vis er jeg ufattelig dårlig til at multi-taske, for nu lige at gennembore en myte om os kvinder... Når jeg skriver opgave bliver jeg utroligt muggen, navlepillende og ekstra narcissistisk anlagt, hvilket jeg jo passende kan lufte lidt her bloggen, som jo overhovedet ikke har narcissistiske undertoner, vel? Det eneste jeg rigtigt kan tænke på er eksamen og alt andet bliver enten tilsidesat, glemt, overset eller slet og ret ignoreret. Og det er egentlig ikke med vilje. Glider bare ind i en total ego-tilstand, hvor det udelukkende er mig, mig og mig, der er det vigtigste i hele verden, hvilket andre da må kunne forstå! Det medfører tit, at jeg havner i sådan en form for kæreste-krise, hvor jeg fyldes med katastrofetanker om alt det, der muligvist kan gå galt - og hvor J får læst og påskrevet ved selv det mindste. Ret enerverende. Ikke mindst for ham - og især, når det gang på gang har vist sig, at det jo gik alligevel og at halvdelen af mine bekymringer dermed var spildte. Så han ser nok også frem til, at jeg engang bliver færdig med det her såkaldte studie!

På grund af hele ræset, har jeg derfor også på det seneste udøvet streng selvjustits ift. blogging og alt, hvad der har med tøj at gøre. Kaster bare leggins og tee på, når jeg vågner om morgenen og så tænker jeg ikke mere over det. Prøvede dog i dag at kaste lidt dulle-pynt på i form af først øreringe og derefter halstørklæde, for til sidst at ende med et look á la frk. kedelig, helt plain og u-dullet. Sådan går det faktisk tit. Jeg elsker accessories og har tons af det, men ender op med sjældent at bruge det. Føler mig på den anden side også ret uinspireret og derudover begrænset af vejret. Jeg vil gå i kjole og nederdele, hvilket jo som bekendt ikke er så forenelig med kong vinters luner. Er jeg den eneste, der desuden er ved at være træt af både rock chick looket og det oversize look med leggins, oversize tee og høj knold ?? Men hvordan kommer man så egentlig videre herfra? Havde desuden den noget angst-provokerende oplevelse i sidste uge at kigge flere butikker igennem - UDEN at finde noget spændende. Det er altså ikke tit det sker for mig! Godt, det nye Cover og Eurowoman lige er dumpet ind af brevsprækken. Forhåbentligt er der lidt inspiration at finde der. Skal afsted snart og have den ældste til skolebio, så vil lukke og slukke for i dag:)

lørdag


Jeg har i månedsvist tænkt på den der Sophie Bille Brahe ørering, og når jeg ser den igen - nu på Camilla Frank under CFW, er jeg endnu mere træt af, at det ikke er lykkedes mig hverken at opspore den eller noget der ligner. Det vil sige, faldt faktisk over et link for flere måneder siden, hvor en blogger omtalte en side, hvor man kunne købe nogen lignende, men har jo selvfølgelig ikke gemt linket. Hvorfor købte jeg den ikke dengang!?!?! Er der nogen der kan hjælpe?

fredag

One big happy hippie family

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Jeg så filmen "Precious" i torsdags, og måtte knibe mere end en tåre eller to for den stakkels pige, der fra starten af ikke gives mange chancer i livet. Filmen er ikke for ingenting blevet sammenlignet med en af mine andre absolutte tåreperser-yndlingsfilm "Farven lilla", for hvor må hun dog gå grueligt meget igennem, før der er en happy hollywood ending - som alligevel aldrig kommer helt i hendes tilfælde. Skulle selvfølgelig også lure på de to biroller, der på kostelig vis spilles af Mariah Carey som udbrændt og grå socialrådgiver-mus og Lenny Kravitz som hot mandlig sygeplejer. Efter min mening, var de begge ret så overbevisende i deres roller, og filmen er i det hele taget seværdig på mange måder, som vanskeligt lader sig beskrive her, uden at gøre brug af diverse klichéer og banaliteter. Så det vil jeg undlade at gøre mere ud af. Vil kun sige at den er værd at bruge halvanden time på.

Og nu vi taler om Lenny Kravitz, så har jeg tidligere haft noget af et crush på den daværende dreadlock-betvingende sanger (btw - tjek lige billede nr. 3- fnis!) og ham og Lisa Bonet var i mine øjne det ypperste Hollywood- hippie- par ever, og de nåede lige at lave lille søde Zoe (som sidenhen er vokset op og blevet en fuldblods godte), før de gik fra hinanden. Hvorefter han blev kortvarigt kæreste med Vanessa Paradis. Som så blev kæreste med Johnny Depp. Hende Vanessa har klart god smag i mænd og må derudover have et særligt blødt punkt for gøglede mænd (dog begge med skjorten pænt stoppet ned i buksen), selvom både Johnny og Lenny er blevet noget mere velpolerede med årene. Nu de alligevel skulle forestille at være ret så boheme, synes jeg klart, at Lisa, Lenny, Johnny og Vanessa burde have dannet ét stort LOVE-kollektiv. Og de behøvede kun ét klædeskab til deling. Let love rule!

Depend on this part 2

Photobucket
Matas har i øjeblikket tilbud på 5 Depend neglelakker for 100,- hvilket svarer til at man får 1 gratis med hjem. Orange og koralfarvet neglelak er klassikere, men som noget nyt for mit vedkommende har jeg denne gang kastet mig over henholdsvist hvid og beige/brun. Forestiller mig at de bliver perfekte her til foråret. Numrene er fra venstre mod højre: 124/187/189/135/031.

onsdag

Pssst! Zara lædershorts på Ebay - NUUUUU!

Photobucket
Jeg er langtfra sikker på, at jeg selv ville hoppe i de brune lædershorts fra Zara, men hillemænd de er fxxxxxx labre! Har du lige 1.300 kr til overs, kan du slå til lige nu hos en Ebay sælger, der har dem listet som et "buy it now" item - eller, du kan ligesom undertegnede håbe på at være så heldig, at du lige pludselig falder over et nogenlunde tilsvarende par i den lokale genner! Find annoncen her. Af uransagelige grunde følger bæltet dog ikke med...
Photobucket
(afashiontale)
Når jeg ser altid velklædte Marie i hendes Weekday tee og nye grå Beau Coops wedges fortryder jeg (næsten) at jeg ikke reagerede på den mail, der oplyste om at skoene var landet hos ParisTexas, men også kun næsten. Jo, de er overdrevent fede, men for fanden jeg har mange sko! Godt nok ikke nogen i grå... ruskind...med sort bund... og lynlås...Men alligevel! Den der tee fra Weekday tror jeg dog, at jeg skal have opsnuset og prøvet. Den ser lidt lang ud, men det må jo komme an på en prøve. Min stribede oversize Topshop tee fra sidste år bærer lidt for meget præg af hyppig brug, så er på jagt efter en afløser...

Seneste H&M køb...

Photobucket
Seneste køb fra H&Ms webshop. Bortset fra at den stinker langt væk af eddike (?) er den faktisk ret fin til prisen med de fine mesh-ærmer. Kan købes her til den beskedne sum af 199,-
Photobucket
(Copenhagenstreetstyle)
Jeg savner min cykel. Har ikke cyklet i flere måneder, da jeg med mit sædvanlige held nok ville ende op med mindst et brækket kraveben på de her pisglatte veje. Får til gengæld lagt en mindre formue hos den kollektive trafik, så det er alligevel til at leve med. Elsker det her billede! Er det mig, eller ligner hun ikke bare Keira Knightly? Skøn og stilfuld ser hun ihvertfald ud. Kan godt lide kombinationen af mørkeblåt, brunt, guld, sort og rødt. Jeg burde meget sidde og skrive opgave lige nu. Af en eller anden grund kniber det med koncentrationen. Måske fordi klokken allerede er mange og jeg alligevel skal ud af døren om et par timer. Jeg har ladet mig overtale (det var ikke så svært...) til at se "Avatar" igen med J der endnu ikke har set den.

WANTED BLACK LILLIES

Photobucket
Photobucket
(Black lily)
Black lily har endnu engang formået at lave nogle virkeligt skønne tasker. Jeg kunne godt tænke mig den der Maze bag til venstre som hverdagstaske og så den lille Pariffa sag til de dage, hvor man ikke orker at slæbe helt så stor en oppakning med sig rundt omkring.

mandag

Hvordan??

Photobucket
(katelovesme)
Okay, så der er jo egentlig intet nyt under solen her. Vi er allesammen ved at falde i svime på stribe over den nyeste ACNE kollektion, Wangs nye tasker, Mulberrys Alexa bag, de ovenfor viste YSL ringe, Chanel-træsko,tattoos og tasker, maxi-kjoler, Pamela Love smykker.... You name it... Man kan kun undre sig over, hvordan de mange superbloggere/shoppere (læs: dem, der hver uge viser deres seneste erobringer, som sjældent er fra H&M/Topshop) egentlig har råd til alle de her "must-haves"...? Er de bare usandsynligt heldige hvad angår en velspækket bankkonto, en usædvanlig overbærende og forstående bankrådgiver eller en gavmild (sugar) daddy? Eller er sandheden at de lever på en sten, hvilket betyder havregrød og knækbrød de fleste af månedens dage - selvfølgelig med undtagelse af de dage, hvor de sipper champagne og nipper sushi, mens vi andre dødelige må nøjes med Heineken og hotdogs... Please, hvordan gør man det - fortæl mig jeres hemmelighed ??

Ok, så rønnebærene er en anelse sure i dag, men oprigtigt talt - hvordan gør man det - uden at havne i økonomisk uføre vel at mærke? Jeg læste på et tidspunkt en udtalelse fra en blogger der ærligt erkendte, at hun brugte flere penge på tøj, efter at hun var begyndt at blogge. Dels fordi hun gerne vil vise sine læsere noget nyt og derudover, fordi hun oftere bliver fristet af andre bloggeres seneste køb = et højere forbrug end normalt. Gad vide, hvor mange andre der ligesom hende har sat forbruget gevaldigt i vejret, efter at hele det her bloggerfænomen er eksploderet? Jeg selv bruger ihvertfald i perioder flere penge, end jeg normalt ville have gjort, selvom jeg i flere måneder har påstået det modsatte overfor mig selv. Det er dog ét stort selvbedrag for mit vedkommende, idet mit kontoudtog og mit klædeskab skånselsløst afslører, hvad mine SU-penge egentlig går til... Jeg bruger flere penge af den simple grund, at jeg ser flere ting rundt omkring, som jeg finder ganske uundværlige. Fulgte jeg ikke disse blogge, ville jeg sandsynligvist aldrig spotte de forskellige items og ville vel egentlig være lige så glad foruden dem??

Hvad med jer? Påvirker de mange (blogger)"must-haves" jeres forbrug?

Vilsbøl de Arce

Photobucket
Photobucket
(Anywho, ukendt source)
Natalie og Marianne kan lide det. Og har tilmed haft æren af at bære det. Jeg kan også lide det. Desværre er det nok ikke ligefrem hverdagstøj for undertegnede, omend jeg da er ret sikker på, at disse fabelagtige kreationer fra Vilsbøl de Arce nok skulle kunne dreje et hovede eller to i børnehaven, gågaden i Århus og den lokale føtex... Og jeg kan slet ikke slippe det her billede af Natalie Portman. Har hun nogensinde været mere hot???

Ssssshhh....

Jeg har i evigheder ønsket mig en ear-cuff og har overvejet følgende:


Efter lige at have kigget hurtigt på Ebay, endte jeg op med denne her slange-tingest på det nederste billede, som fås til en pris af 19 £ inkl. forsendelse fra UK, hvilket svarer til 167 danske kroner. Efter min mening en ganske rimelig pris. Man kan også finde en hel del (over variationen drabelige drager, snedige slanger, chandelier, skulls osv.) hos amerikanske forhandlere, men for det første tager det jo en masse forsendelsesTID og derudover TOLD, så det gider jeg ikke denne gang. Men hvor hulen er Topshop og H&M ift. earcuffs, er der ikke lige noget de mangler at kopiere der?? Overvejer desuden at få lavet nogle flere huller i ørerne, der pludselig efter mange års ligegyldighed og forsømmelse pludselig har opnået status af fornyet opmærksomhed hos undertegnede. Når nu man alligevel render rundt med sådan nogle underlige flapper på siden af hovedet, kan man vel lige så godt forsøge at peppe dem lidt op :)

U.O shoes..



Støvler med inspiration fra trekking, wedges og en interessant blanding af brogue og western i Sam Edelmans fortolkning. Jeg troede egentlig at jeg var sådan rimelig færdig med nitter, men synes nu at det ser ret fint ud til de her støvler. Alle støvler fås lige nu hos Urban Outfitters. Jeg sidder i starten af endnu en eksamensopgave med deadline d. 1. marts. Godt, at man har fået afsat ungerne fra tirsdag til fredag, det giver lidt ro til at få arbejdet lidt (og blogget lidt...)