tirsdag
Morgensang
Vågnede op med dette her nummer på hjernen... Det er nu stadig mindst lige så smukt og melankolsk som dengang.
Drøner rundt og gør mig så småt klar til at pakke, hvilket involverer svære, svære overvejelser om, hvilket overtøj jeg skal medbringe, hvilket tøj der skal pakkes og det måske sværeste - hvilke sko jeg skal tage med! Har en mistanke om, at så længe jeg koncentrerer mig om sådanne ligegyldigheder, behøver jeg ikke tænke alt for meget over alt det spændende der sker lige i øjeblikket.
I går fik jeg nemlig mail fra Korea og der ER oplysninger på mig derovre og på mandag skal jeg mødes med en kvinde, som jeg åbenbart har været adopteret af, da min biologiske mor ikke kunne beholde mig. Jeg fik desuden at vide, at min biologiske mor var ugift og 24 år, da hun fik mig, men jeg har indtil videre ikke fået et navn på hende eller baggrunden for, at hun ikke kunne beholde mig. Håber derfor meget på, at den koreanske kvinde som jeg boede hos, før jeg kom på børnehjem, vil være villig til at oplyse noget mere om min baggrund, for der må være noget mere i det her, det er jeg næsten sikker på nu! Jeg må dog indrømme at jeg er lidt chokeret og at jeg derfor lige nu er i et meget underligt humør, hvor det er svært at finde de rigtige ord frem, så det vil jeg egentlig undlade at forsøge på :) Jeg har det dog nogenlunde, men kan godt mærke at det begynder at blive rigtigt spændende nu. Også fordi jeg - pessimist som jeg er - ikke havde forventet noget som helst.
Jeg skriver nok først igen, når jeg ved noget mere, for lige nu er det hele ret kaotisk og jeg er lige blevet bedt om at skrive et brev til min biologiske familie og sende flere billeder. Brevet skal ligge i en fil derovre i tilfælde af at de finder ud af mere, men hvordan faen skriver man et brev til nogen som man aldrig har mødt og som man knap nok kan forestille sig??? Den må jeg lige tygge på og i mellemtiden bliver der nok ret stille her på bloggen, for det er klart, at jeg lige nu må koncentrere mig mest om min rejse og min familie herhjemme. Jeg skal dog nok vende tilbage, når jeg lige har sundet mig igen.
Nå ja, og skulle der være nogle Sporløs-suckers derude med smag for saftige historier, så handler afsnittet på torsdag d. 28. oktober om et par koreanske tvillinger i DK som pludselig får at vide at de har en trillingebror i Sydkorea. Det må godt nok også være syret, ja undskyld udtrykket, men hvad skal man ellers kalde sådan noget??!?!
mandag
Mandag
Ok, det er altså ikke sådan her jeg ser ud på en kedelig mandag (sidder i hættetrøje og jeans...) men fik lige indviet den nye Monki-kjole lørdag aften. Den er jeg nu glad for, elsker at den er så feminin som den er. Skuldertasken er også "ny" og fundet i genbrug til 60 kr. Den er virkelig et fund til prisen, rigtig læder, utrolig god stand og meget rummelig. Lige nu stresser jeg lidt over det hele, syntes der er mange små-ting der lige skal huskes og ordnes før jeg tager afsted, så det blev bare lige en kort bemærkning fra min side - for en gangs skyld, he he:)
torsdag
TIL SALG: H&M pleather pants str. 36 & Wang pants str. medium
H&M pleather pants mindstepris 200 kr plus forsendelse
Jeg er altid i tvivl om, hvilken str. jeg skal bruge og havde derfor også denne gang bestilt 2 par (ved godt det er overdrevet, men sådan er det når man ikke har tid til at rende i butikker hver uge og prøve alting irl...) Da jeg selvfølgelig kun skal bruge et af parrene, vil jeg sælge det andet par str. 36. Nypris er 200 kr, så de sælges kun, hvis nogen byder 200 plus købers selvvalgte porto - ellers vil jeg hellere returnere dem og få pengene retur hos H&M. Det skal bemærkes, at de vist er udsolgte nu - kunne ihvertfald ikke finde dem på nettet.
De måler ca. 70 i taljen og indvendig benlængde måler ca. 80 cm.
T by Alexander Wang pants str. medium - OBS! Det par der sælges er SORTE!
Jeg må erkende at jeg ikke får brugt de her sweatpants, da de er for store til mig. Troede det ville kunne gå med en str. medium, men de er ret meget for store i livet, så håber der er nogen interesserede derude.Taljen (som skal sidde lidt nede på hoften) er bred og elastisk og måler ca 80 cm. Indvendig benlængde måler 74 cm - bemærk at det er meningen at de skal sidde lavt og have lidt "hængerøv".... Jeg vil betegne dem som "næsten som ny" og vil gerne sælge dem for 250 inkl. brevforsendelse.
SKRIV HER HVIS I ER INTERESSEREDE, HVIS DER SKULLE VÆRE MERE END EN INTERESSERET, STARTER JEG EN BUDRUNDE.
onsdag
Onsdag
Jeg er stadig glad for den gule cardigan fra Monki, selvom jeg dog slet ikke har fået den brugt så meget som jeg egentlig troede. Synes måske den er lidt svær at bruge til andet end sort!?! Sidste uge købte jeg en sweat fra H&M. Den ser grå ud, men den er snarere sådan lysegrå-brun-agtig, hvis det giver mening. Har vel efterhånden en 3-4 stykker i samme snit/design/forskellige farver, men dem ved jeg efterhånden at jeg bruger rigtigt meget, så de er ret rare at have i skabet til de der dage (som der bare stadigvæk er mange af) hvor man ikke gider at tage stilling til sit tøj.
Fik da også slidt dankortet ned i den lokale Maibom sko-butik her forleden. Det er nu ellers ikke ligefrem min yndlingsskobutik, da de mest har alle de Vagabond sko, som jeg IKKE synes er fede, men de har gode børnesko/støvler som jo skal til med to drenge, som er ret hårde ved deres fodtøj. Sidste uge havde de et "køb 3 par, betal for 2" tilbud, som jeg benyttede mig af til at købe et par gode vinterstøvler til begge drenge. Og selvom jeg egentlig planlagde at købe et sidste par ekstra børnestøvler (selvom de egentlig har ekstra støvler) endte det i sidste ende med, at jeg fandt et par støvler til mig selv, som kunne erstatte mine flade sorte støvler som efterhånden har set bedre dage. De er ikke i læder, hvilket jeg egentlig synes er utroligt, da de stod til 600 kr. Det er underligt, for jeg synes at 600 kr for et par imiterede støvler er for meget, men synes omvendt at 600 kr for et par i skind ville være lidt for billigt.... For hvordan ville kvaliteten så være? Ja, jeg er nok ikke nem at stille tilfreds, men nu fik jeg dem ihvertfald med som det 3. gratis par og så er det lidt mere ok, at det ikke er ægte skind, for havde nok aldrig selv givet 600 kr for dem...
Argh, og så fik jeg pludselig krise i går over, at jeg mangler en rygsæk til turen! Altså sådan en praktisk ting som man kan have pung, kamera og andre turist ting i....Det er bare så typisk mig! Jeg har sindssygt meget lort, men ejer ikke en eneste rygsæk, selvom jeg ikke har fablet om andet det sidste lange stykke tid. Og de fleste af mine tasker er sådan nogle store nogle, som er meget lidt rejse-praktiske....Så nu er dilemmaet om man skal købe en herhjemme eller håbe på, at de har noget billigere/bedre derovre...!?! KÆMPEstore problemer, hva`? Ellers er det hele egentlig ved at være på plads. Mangler kun lige en enkelt vaccination fredag og så kan jeg gå hele næste uge og summe over, hvad der mon skal pakkes. Venter dog stadig på programmet fra G.O.A.L da det jo også har lidt at gøre med, hvad der evt. skal pakkes. Fx. duer det nok ikke at lave taekwondo i plateau, selvom det da sikkert kunne være et ømt syn!
Den forkerte rødmen
Det lyder jo rimeligt fantastisk, især når man som jeg har tendens til både rødmen og de såkaldte "sprængte kapillærer", hvoraf sidstnævnte nok desværre er et resultat af årelang rygning og manglende SPF tidligere hen....
I øvrigt er skønhedsprodukter en af de ting, jeg gerne vil se lidt nærmere på i Seoul. I DK kan det nemlig nogen gange være vanskeligt at finde fx. den rette concealer eller foundation med den rette nuance, idet markedet er så...hvordan skal man sige det? Kaukasisk orienteret? Hvilket betyder, at man kan lede længe efter de rigtige produkter, hvis ens hudnuance ikke lige matcher majoritetens. Der er MAC og Youngblood så virkelig gode til at have et meget varieret udbud af hudtoner så alle og enhver kan få de rigtige nuancer, for helt ærligt, så er der (på skønhedsfronten altså!) nærmest ikke noget værre, end når piger bruger forkert farvet foundation (bruncreme alert!!!), hvilket man altså ser lidt for tit....
Det ironiske er så, at det tit er de helt unge piger, hvor sådanne skønhedsbommerter forekommer. Piger, hvis fine og unge hud i virkeligheden sjældent behøver særlig megen "dækning" og hvor de i virkeligheden bare burde nyde, at de stadigvæk har en hud som arter sig uden sprængte kapillærer, begyndende fine linjer, rødmen og generel træt hud.... Ok, så jeg ved godt at der selvfølgelig er nogle der døjer med decideret problemhud - også som ung - men mener stadig generelt, at jo yngre man er, jo færre produkter behøver man.
Så det må være dagens skønheds-lommefilosofiske spørgsmål:
Hvorfor bruger unge kvinder egentlig så meget make up og andet dullegrej, når det først er som voksen kvinde, at man egentlig burde have "brug" for alle disse hjælpemidler?
tirsdag
Stadig til salg...
mandag
Monki kjole
Seneste køb er denne her Monki kjole. Havde set den i et blad og forelsket mig på stedet, så jeg købte den straks, da jeg så den i sidste uge. Det blomstede mønster minder mig helt vildt meget om en blomstret Vibskov-skjortekjole af ældre dato, som jeg solgte på et tidspunkt, hvilket jeg har fortrudt en million gange siden! Synes den er sådan rigtig hyggelig efterårsagtig og glæder mig til at tage den i brug med tykke strømpebukser og støvler, så det ikke bliver for sødt og lillepigeagtigt.
søndag
Genbrugsland
Som regel kigger jeg først og fremmest efter tasker, skjorter, blazers og frakker/jakker og især sidstnævnte var der rigtig mange af derude. Både trenchcoats og store flotte uldfrakker. Synes måske at det var lidt dyrere end den jeg er vant til, men det går så til et godt formål, som i dette tilfælde er Danmission. Jeg købte dog ikke noget, da det jeg kunne lide, desværre var alt for stort, men det var rigtigt sjovt at kigge og vil bestemt gerne anbefale stedet. Og så kan man jo passende smutte i bazaren bagefter og fx drikke te eller spise shawarma...
fredag
Fredagsbattle - 2 x damer med flow
Hav en god fredag aften... I aften skal jeg ud og have mig en øl, selvom jeg egentlig hellere ville blive hjemme på sofaen og se "Lost". Snak lige om at føle sig gammel og brugt indimellem...!
torsdag
Debell - rabat uge 41
nitte-sneaks fra Sam Edelman. Der er nu alligevel fristelser i farvandet, men jeg skal simpelthen bruge så lidt penge som overhovedet muligt denne måned, så jeg har "lommepenge" til Seoul-turen, men synes da bare at I andre bare skal slå jer løs!
Har lidt travlt i de her dage, men vil bare lige sige tusind tak for de mange søde kommentarer til mit indlæg om Korea-turen:)
tirsdag
LOVE
Både min kæreste og jeg har været syge denne her weekend, så vi har b.la. fået taget hul på den afsluttende sæson af Lost. Og hvor er det bare svært at stoppe igen, når man først har trykket "play"! Jeg har dog også siddet og genset den efterhånden ikke helt ny film "Before sunrise" med de meget unge og meget smukke skuespillere, Julie Delphy og Ethan Hawke i deres måske bedste alder. Og hvor ER det bare en skøn film! Det er vel ret sjældent at en romantisk film både taler til hjernen OG til hjertet, men det synes jeg virkelig at den her gør. Der er ikke meget romantiker tilbage i mig, men den her film og dens efterfølger "Before sunset" (som jeg så aftenen efter...) kan virkelig bringe pladderromantikeren frem i mig påny.
Aaaah, ung kærlighed lever for evigt:)
Ladylike
Frakken er en perfekt str. S og så er det 100 % ægte uld, hvilket betyder at den rykker direkte ind og tager førstepladsen som den absolut varmeste frakke jeg ejer. Okay, længden er nok lige i overkanten, så planlægger at nappe nogle centimenter af, så den kommer til at stoppe under knæet i stedet for et par centimeter over jorden, men så skal den også nok gå hen og blive rigtig fin! Skal bare lige finde en skrædder der kan lægge den op, da jeg jo ikke selv ejer en symaskine.
Tasken er sådan en rigtig stor kleppert som både kan bruges som oversize clutch og som håndtaske. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge den til, men har altid svært ved at modstå sådan noget okseblodsfarvet læder, da det nærmest er min yndlingsfarve, så den røg også med hjem til kun 40 kr.
mandag
Ebay armyjakke
For et par dage siden modtog jeg min nye armyjakke. Den er rigtig fin og helt ny og sprød i stoffet (næsten lidt for sprød i det...) og eneste forskel på denne her og min gamle er, at den her ikke har en løbegang med snor i livet. Tror i øvrigt at der er flere at få, for så vidt jeg kan se, har sælgeren stadig 6 stks. tilbage i skrivende stund. Sælgeren skriver godt nok, at der kun sendes til UK, men bare skriv og spørg, så er det ikke noget problem. Jeg kom af med ca 120 danske kroner, hvilket inkluderede hurtig forsendelse fra UK. Man skal dog vist være obs på, at det ikke nødvendigvist er en ny jakke man modtager, så derfor er det ikke sikkert, at den vil ligne denne her på en prik. Men læs hele teksten, ligesom man jo altid skal, når man handler på Ebay.
Find sælgeren her!
En præmiebanans bekendelser
En noget betuttet Charlotte anno 1980
Først en lille advarsel; her følger nemlig noget nær det længste ikke-moderelaterede indlæg nogensinde skrevet her på bloggen og som bekendt siger det jo ikke så lidt....
Sagen er at jeg meget snart skal ud at rejse og det ikke bare til et hvilkent som helst land. For et par uger siden fik jeg nemlig besked om, at jeg skal til Seoul i Sydkorea, hvor jeg skal deltage i et program der hedder "First trip home 2010" sponsoreret af organisationen G.O.A.L. (Global overseas adoptees link) Vi bliver i alt 23 adopterede fra mange forskellige lande og præmissen er, at man deltager i et fælles program, hvor vi b.la. bliver introduceret til traditionel og moderne koreansk kultur. Samtidigt bliver der selvfølgelig også tid til sightseeing og evt. individuel søgning efter biologisk familie.
Jeg rejser d. 29. oktober og kommer hjem igen d. 7. november og jeg skal følges med to andre danskere på turen. Planen har egentlig altid været, at jeg ville have min familie med derover på et tidspunkt, men når nu denne her chance bød sig, var den næsten for god til at lade passere. Og så gør det nok heller ikke noget, at mine drenge bliver lidt større, før de kommer derover, så de får mest muligt ud af opholdet.
Først og fremmest ser jeg vildt meget frem til at få et mere konkret indtryk af det der underlige fremmedartede land, som ofte i opmærksomhed overgås af de større nabolande, Japan og Kina, og som jeg faktisk ikke ved ret meget om. Jeg glæder mig rigtigt meget til at lege turist og højst sandsynligt fare vild i kæmpestore Seoul, forsøge mig med de tungebrækkende koreanske gloser, smage autentisk koreansk mad (omend jeg måske står af ved kombinationen af hund og kål…), snakke med andre adopterede, besøge mit børnehjem og selvfølgelig det at gå blandt alle de andre på gaden - alle de andre, som vel at mærke også har sort hår og brune øjne!
Og selvfølgelig skal jeg da også se, om der mon ligger nogle oplysninger om biologisk familie derovre som jeg ikke har kendskab til. Også selvom jeg næsten ikke tør håbe på det, idet jeg er vokset op med en viden om, at man ikke har kendskab til mit biologiske ophav, hvilket betyder, at jeg i størstedelen af mit liv har affejet muligheden for at opspore biologisk familie. Når jeg føler, at jeg alligevel bliver nødt til at undersøge det, er det b. la. på baggrund af andre koreansk adopteredes fortællinger om tilfælde, hvor de er troppet op i Korea og rent faktisk har opdaget, at der ligger andre og mere uddybende oplysninger om dem derovre. Oplysninger, som af forskellige grunde aldrig har været sendt med til adoptionslandet og som derfor er den adopterede ukendt.
Det, at være adopteret har nu aldrig været det helt store issue for mit vedkommende, hvilket jo nok først og fremmest vidner om, at jeg er et mønstereksempel på vellykket integration eller skulle man nævne fy-ordet assimilation? Der findes i den forbindelse et begreb, der ikke uden humor, benævnes som banankomplekset. Det er kort sagt en betegnelse for det forhold, hvor personer af asiatisk oprindelse er opvokset i vestlige samfund og deraf opfatter sig selv som vestlige, mens de af andre først og fremmest betragtes som asiatiske. Komplekset består af, at det at være "gul" udenpå og føle sig "hvid" indeni , selvklart kan komplicere forholdet mellem selvopfattelsen og andres opfattelse af en. Hvilket jo lidt højpandet er sådan nogle subjektiveringsprocesser som altid er spændende. Og ikke mindre spændende, når man pludselig kan se sig selv som en del af det!
Jeg kan nemlig godt relatere til det at føle sig dansk og samtidigt at føle sig som en del af noget andet - sidstnævnte nu mest fordi andre retter deres opmærksomhed mod dette andet. Hvis nogle siger "hende der asiaten" opfatter jeg det nemlig ikke først og fremmest som om, at det er mig der omtales. Det må være nogle af de andre... Indtil det går op for mig, at det måske rent faktisk er mig der omtales... For jeg er jo asiatisk, eller? Jeg har således mange gange været lettere forundret over den megen interesse, som andre har udvist for det forhold, at jeg er født i et andet land og det, at jeg ikke kender min biologiske familie. Standard-nysgerrigheden kommer som regel til udtryk i form af uskyldige spørgsmål om, hvor jeg kommer fra, efterfulgt af flere spørgsmål som på forskellig vis positionerer mig som en, der med største selvfølgelighed burde tage stilling til sin oprindelse.
Derudover mødes jeg selvfølgelig også fra tid til anden - ligesom alle andre der afviger det mindste fra majoriteten - med stereotyper såsom, at "asiatiske mennesker da også er så venlige og hårdtarbejdende" og "Ja, dem er der jo aldrig nogle problemer med" (vistnok ment som at det er andre befolkningsgrupper der står for al balladen... Skal vi mon gætte på, at der drages en sammenligning med den, ehm... muslimske befolkning...?!) Direkte racistiske udfald har jeg dog mere eller mindre været forskånet for - nok igen fordi eventuelle udfald i givet fald ville gå fuldstændigt hen over hovedet på mig. Jeg ville nemlig højst sandsynligt ikke opfatte det som om, at det var mig der blev talt til! Det at se anderledes ud og blive opfattet som "fremmed", har derfor langt hen ad vejen været fulgt af sådan en underlig distanceret følelse af, at det ikke var mig det omhandlede, for jeg er jo bare Charlotte der tilfældigvist har et asiatisk udseende!
Jeg har heller aldrig været særligt interesseret i Asien (bortset fra dens lækre mad selvfølgelig), har aldrig opsøgt egentlig viden om Sydkorea og har fx heller aldrig set skyggen af lækkerheds-potentiale i asiatiske mænd… Den lader vi lige stå et øjeblik, for hvorfor betyder det overhovedet noget og er det egentlig ikke temmeligt diskriminerende at sige? Og hvad er egentlig relevansen af at nævne det, når jeg jo heller aldrig har haft en sydamerikansk eller specielt rødhåret kæreste? Et faktum, som man jo nok ville henregne til tilfældighedernes spil. Når jeg ikke har haft en asiatisk kæreste, tror jeg dog ikke, at det kun er tilfældigt. Snarere tror jeg, at det er forbundet til det aspekt, at jeg føler mig hvid uden at være det og at jeg derfor finder størst genkendelse i vestlige skønhedskategorier, hvor asiatiske mænd ikke ligefrem er idealet, men snarere nogle der betragtes som nogle pudsige Bruce Lee/Jackie Chan-agtige typer med sjove bevægelser, sjove lyde og små…kroppe…Som altså ikke lige kan hamle op med vestlige guder som Brad Pitt og Johnny Depp…Og bemærk lige engang, at jeg kun må skrive det her, fordi jeg selv er asiatisk. Hvis andre skrev sådan nogle racemæssige generaliseringer ville de få smæk af b.la. mig…! ;) Og det er så b.la. de stereotyper som asiatiske mænd sikkert møder. På samme vis som asiatiske kvinder også tit præsenteres som stereotyper. Og det er sgu lige træls for begge køn, men det er bare et eksempel på, hvor gennemført hvid jeg føler mig, hvilket jo egentlig er rimeligt langt ude!!!
Ovenstående undren sig har da også ført til andre halv-flove erkendelser af, at jeg vel nærmest føler mig så ærke-hvid, at jeg desværre også selv fra tid til anden falder i den der halvdiskriminatoriske grøft, hvor jeg pludselig synes, at alle asiatere da egentlig ligner hinanden og at de da egentlig også virker sådan lidt mere ydmyge i det... ! Hvilket jo er mindst lige så sandt som det forhold at alle danskere ligner hinanden og at danskerne i øvrigt er sådan et lukket folkefærd…! Jeg skammer mig egentlig lidt over at kunne tænke sådan, men i bund og grund er det jo bare et udslag af, at jeg føler mig 100 % dansk, hvilket jeg vel ikke kan bebrejdes. At jeg selv er spundet ind i de her vestlige stereotypier, er dog noget jeg er blevet mere og mere opmærksom på, jo ældre jeg er blevet. Pia K og co. ville sikkert være pavestolt af sådan en som mig, der har fået børn med en "gammeldansker", som ikke kan tale sit oprindelige sprog, som lever "dansk" i enhver henseende og som på forskellig vis har lavet mange krumspring for at undgå at tage stilling til sin asiatiske oprindelse. Jeg er en rigtig præmie-banan, er jeg!
Også mine børn synes at det er spændende med min fremmede oprindelse og jeg har i øjeblikket en stor søn, der render rundt og fortæller alle, at han er koreaner. Hvilket jeg på forsigtig vis har korrigeret, idet han jo først og fremmest er dansk i kultur og levevis. Men han kan jo heller ikke løbe fra sine brune øjne, mørke hår og halv-asiatiske øjne. Så midt i al min insisteren på at blive opfattet som 100 % dansk, har jeg alligevel i løbet af de senere år fattet større og større interesse for min koreanske baggrund. Og jeg har adskillige gange gjort forskellige forsigtige tilløb til at nærme mig dette ved fx. kortvarigt at forsøge at lære koreansk, at søge akt-indsigt i mine adoptionspapirer, at deltage i nogle af Korea klubbens aktiviteter og ved hist og pist at samle lidt trivia op, som kan hjælpe mig til at kunne fortælle mine børn lidt om landet derude østpå, hvor jeg for snart 31 år siden blev født og indleveret til et børnehjem med henblik på adoption.
Jeg har dog aldrig (før nu vel at mærke!!!) gjort et helhjertet forsøg på at nærme mig denne koreanske identitet, som i lang tid har forekommet mig ligeså fremmed, som hvis man havde fortalt mig, at jeg var fra det ydre rum… ! Engang troede jeg, at det kun handlede om manglende interesse, men for mit vedkommende tror jeg dog også, at det handler om, at jeg ikke har haft modet til det før nu. Det er jo ikke bare sådan for sjov pludselig at troppe op i Korea med et ønske om at møde sin biologiske familie. Det kan have store omkostninger for begge parter på forskellig vis. Og det er ikke uden en følelsesmæssig belastning for alle involverede parter. Måske er der ikke nogle nye oplysninger og så ved man jo det, hvilket jo også er en slags afslutning på dét kapitel. Det værste mulige scenarie er dog næsten, hvis ens biologiske familie ikke skulle ønske at se en. Og det er jo rent faktisk en mulighed, som man selvfølgelig må respektere. På sin vis er det jo noget ret egoistisk noget, sådan at komme anstigende så mange år efter og måske rode op i noget, som andre måske har ønsket at glemme for mange år siden og selvfølgelig vil jeg gøre alt hvad jeg kan for også at respektere deres ønsker om at mødes eller ikke at mødes.
På den anden side synes jeg nok også lidt, at man skylder mig nogle svar, og efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg nok endelig ved at være plukkeklar i forhold til selv at opsøge den der anden del af mig, som jeg har meget lidt kendskab til og som jeg først i løbet af de senere år er blevet oprigtigt interesseret i. For hvad er det egentlig jeg kommer fra? Hvad er min forhistorie? Hvorfor blev jeg givet bort? Hvad mon der skete dengang? Har jeg mon biologiske søskende? Har de mon nogensinde tænkt på mig?
Min spirende nysgerrighed hænger sandsynligvis først og fremmest sammen med det forhold, at jeg selv har fået børn. Det, at man pludselig selv står med det fulde ansvar for og kærlighed til sådan et lille menneske, pirker til på den ene side spørgsmålet om, hvordan nogen i himlens navn kan finde på at opgive sit eget barn? Og på den anden side, har det for mit vedkommende også frembragt en måske dybere forståelse af, at der også ligger noget kærlighed i det at give sit barn væk i håbet om et bedre liv. Skulle jeg selv få muligheden for at møde biologisk familie, ville jeg fortælle dem, at jeg har det godt og at jeg i dag har min egen familie, som jeg også synes, at de burde have kendskab til. Men forsøger jeg at medtænke et ”hvad skal der ske efter at man har fundet sin biologiske familie?” går min hjerne helt i sort – måske fordi jeg slet ikke kan forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis søgningen rent faktisk resulterede i et styks (eller flere!) biologisk familiemedlem. Det går langt ud over min aktuelle fatteevne – og det uanset hvor mange gange Sporløs jeg efterhånden har sneget mig til at se….
Finder jeg omvendt ikke ud af noget, går mit liv nu stadig videre og jeg håber bare under alle omstændigheder på en fantastisk tur, hvor jeg kan få et lille indtryk af det land, hvor jeg på sin vis lige så vel kunne være opvokset. Indtil videre forsøger jeg bare at holde sommerfuglene i skak, at slå koldt vand i blodet og så ellers koncentrere mig om at læse lidt om Korea og ordne de forskellige praktiske forberedelser til turen. Men I kan nok være forvisset om at det her ikke er det sidste, jeg skriver om min store tur, så er I blandt dem der synes at programmer som Sporløs er kvalmende følelsesporno, så er det nu, I bør stå af, he he! Kryds fingre for mig, så er I søde:)
Og nu... Vil jeg ud og lave noget mad som måske er noget af det mindst asiatiske jeg kan lave; nemlig tarteletter!
onsdag
Cremer til en tørstig radiator-dehydreret hud...
I flere år har jeg haft skiftet mellem hhv. Cliniques Superdefense, Clarins Multi active jour og Jurliques cremer, som efter min mening alle er supergode kvalitetsprodukter der virkelig gør en forskel for huden. De er dog noget pricey og derfor har jeg længe haft udkig efter nogle billigere alternativer. Nu hvor det kolde vejr sætter ind, er det ekstra vigtigt med en god ansigtscreme, som skal fugte uden at fedte og jeg tror at jeg har fundet mig en ny favorit!
Embryolisse-cremen har man efterhånden i flere år kunnet se nævnt mange forskellige steder i skønhedsartikler á la "Supermodeller afslører alt om deres skønhedsrutiner" og "Hvad makeup artisten anbefaler" og ja, det virker på mig! Altså den omtale, som man i virkeligheden ikke kan være sikker på, at de ikke er købt og betalt for at sige.... ! Lige før cremen kom til DK, købte jeg den derfor over nettet for at afprøve dens fortræffeligheder og jeg må sige, at jeg kun kan anbefale den!
Cremen indeholder - af hensyn til risikoen for allergi - kun de mest nødvendige ingredienser, hvilket jeg virkelig synes godt om, for hvorfor fylde cremer med alt muligt unødvendigt skidt? Den er desuden parabenefri, hvilket selvklart også er et stort plus.
Ingredienserne er b.la. shea-smør der er rig på A, D og E-vitaminer, beskyttende og blødgørende bi-voks, Aloe vera (også rig på vitaminer og mineraler) og soja-proteiner. Den indeholder desuden hyalouron-syre og kollagener som hjælper til at holde huden gennemfugtet.
Konsistensen af cremen er helt perfekt, den trænger hurtigt ind og det føles i det hele taget som om at huden bliver gennemfugtet på en rigtig behagelig måde. Derudover dufter den virkeligt, virkeligt godt og den minder mig på en måde lidt om en meget mildere udgave af den klassiske blå Nivea-duft. Minusset er så selvfølgelig at den ikke er parfumefri. Jeg har også brugt den som makeup-fjerner og den kan fint tage pudder/foundation af, hvorimod den nok ikke lige er sagen som øjenmakeup-fjerner.
Derudover er jeg vild med, at firmaet i deres brugsanvisning skriver nogle generelle gode råd om hudpleje, såsom at man skal drikke rigeligt med vand, rense sin hud, spise balanceret og varieret og undlade overdreven indtagelse af alkohol og tobak! Det er jo så sandt som det er sagt, har bare ikke lige set sådanne anbefalinger før i en brugsanvisning til en creme. Synes snarere at firmaerne som regel har travlt med at fremhæve, hvordan lige præcist deres creme kan gøre den der altafgørende forskel på ens hud. Og anbefaler de endelig noget, er det som regel nogle andre produkter i deres serier, som man tilskyndes til at anvende for at få det optimale resultat.
Uanset hvad vi hopper på af produkter, er det jo nok snarere i sidste ende vores livsstil og gener som dikterer vores sundhed og udseende og ikke de mange forskellige "mirakel-produkter" som vi er tilbøjelige til at kaste penge efter. Så når Embryolisse fremhæver generelle råd såsom vigtigheden af kosten og det at huske at rense sin hud, så virker det som en anerkendelse af dette, istedet for bare at lade som om, at bruger man deres creme, ja så er man da selvfølgelig sikret en sund og lækker hud langt ud i fremtiden! Det virker bare mere reelt og uden dikkedarer og det tiltaler mig helt vildt meget!
Derudover er prisen på 200 kr altså lige til at overkomme og ca. halvdelen af, hvad Clinique, Clarins og andre dyrere mærker tager for den samme mængde creme! Og så er der jo penge til en lækker serum, som alle de kloge jo siger er endnu mere vigtig end en god dagcreme.
Og apropos mirakel-produkter, så har jeg også lige fået en ny øjencreme fra Nivea. Jeg læste om den for nogle måneder siden, da TÆNK testede øjencremer og hvor Q-10 øjencremen "vandt" over andre og dyrere mærker, idet det var en af de få øjencremer, hvor man rent faktisk kunne måle en effekt i huden. Da jeg så, at Føtex havde tilbud på den til halv pris (63 kr) røg den lige med hjem på prøve. Det kunne jo være rart hvis skidtet virker, det vil jo kunne spare mig for mange botox-kroner i fremtiden, ha ha!
Jeg kan ikke linke direkte til TÆNK, men fandt lige en artikel på nettet som refererer til testen.
Ebay shearling
Der er jo sindssygt mange gode aviator/shearling jakker at vælge imellem i butikkerne, men skulle jeg selv have en, ville jeg nok vælge en vintage udgave, så man i det mindste kunne have lige præcist den model lidt for sig selv. Kan rigtigt godt lide denne her med den store krave og hætten. Find den på auktion lige her. Auktionen lukker i nat ved en tre-tiden, så der skal slås til hurtigt, hvis det er.
mandag
Smukt & simpelt
Jeg elsker virkelig alt ved den her pige! Synes, at der er et superskønt spil mellem den maskuline blazer, skjorte, jeans og herresko og så det overdrevent yndige ansigt med de store smukke brune øjne, de "nøgne" læber og den lækre frisure. Og så har hun tydeligvist ikke særligt meget makeup på (eller også ser det bare sådan ud!), hvilket klart også er et plus i min bog. Sådan skulle man altså virkelig se ud på en god dag!
Og de her brune wedges fra Who we see er jo også noget nær perfekte! Men også kun noget nær, da jeg synes at prisen på 180 £ er noget i overkanten og noget mere end "bare et greb i lommen" for mit vedkommende, men fine er de nu alligevel!
Genbrug
Fik ikke vist den skjorte, jeg også fandt i genbrugen i sidste uge. Jeg faldt for det fine blad-mønster og selve stoffet, som er sådan noget kopi-silke-cupro-agtigt noget. Fandt også en Brandtex denimvest i str. 44. Den er pænt stor til mig, men med et bælte kan den lige akkurat bruges som vest/kjole og jeg tog den da også i brug allerede fredag aften - dog tilsat lidt smykker og krigsmaling. Derudover fandt jeg en pæn hvid plisseret skjorte til når man skal se lidt mere artig ud. Den må jeg lige vise en anden dag, da jeg glemte at tage billeder af den. Og ja, det sidste billede er af den forsvundne armyjakke. Farvel med dig, vi havde det nu ellers så godt sammen :(
Funkinjunkievintage
Og nu har jeg faktisk en undskyldning for at shoppe! En eller anden BØLLE stjal nemlig min højt elskede armyjakke til Took it i fredags. Eller dvs. JEG mistede mit nummer i min fuldblodsbrandert, men regnede da bestemt med at jakken (+ en fin grå Zara cardigan!) var at finde oppe i garderoben. De ellers utroligt hjælpsomme garderobepiger kunne dog ikke finde min jakke nogen som helst steder! Og ja, jeg spurgte også om lørdagen.
Ergo må der have været nogle, der har nolet mit nummer (læs: sikkert fundet det ved baren...) og derefter på ganske udspekuleret vis fået udleveret MIN jakke. Bøller siger jeg bare! Jeg håber sgu vedkommende blev RIGTIG MEGET skuffet over, at det ikke var en eller anden dyr jakke med en million i lommen! Derudover tabte jeg også en Tromborg foundation børste, men det er nu mere til at klare, eftersom jeg ikke ligefrem kan sige, at jeg har et personligt og tæt forhold til en foundationbørste. Hvilket jeg bestemt mente at have med min armyjakke! Nå men, jeg har nu allerede trykket "købt og betalt" til hele 3 (!) "nye" armyjakker! Ok, ved godt, det måske er at overgøre det, men da jeg er rimeligt meget i tvivl om størrelsen har jeg bare valgt at bestille flere, og så kan de vel altid shippes videre til Trendsales.
Ellers har det været 3 rigtigt gode dage med en masse dejligt musik og utroligt god stemning på Voxhall. Højdepunktet var selvfølgelig Masta Ace, Jean Grae og rap-kavalkaden om lørdagen, der b.la. bød på nostalgiske gensyn med MC Einar, DGP, RBC, YB, Flopstarz, Al Agami og Faktaposen. Det var desuden en cute overraskelse, at man havde valgt at lade TMT gå på som eksponent for fremtidens hip hop anno 2010 og frem.
Skarp som jeg jo er, havde jeg godt nok undret mig lidt over, at der løb nogle små unger rundt nede blandt publikum, men i min daværende tilstand lykkedes det mig ikke lige at lægge to og to sammen, før de pludselig stod på scenen sammen med Marwan. De er altså nogle supernuttede små størrelser - måske ikke lige det en hip hopper drømmer om at høre - men altså så længe man er under 160, må man finde sig i at blive kaldt nuttet.... Spændende at se, om de bliver til noget, de har ihvertfald masser af energi og gå-på-mod! Desværre manglede jeg nu lidt Hvid Sjokolade, Malk de Koijn, Clemens, L.O.C og Johnsson som jeg egentlig havde forventet ville stå for nogle af årene, men alt i alt var det nu en meget god festival.
Abonner på:
Opslag (Atom)