lørdag

Dagens...

Photobucket

Fra i torsdags, hvor jeg havde mine vintage støvler på for første gang. Og så præsterede jeg at rippe mine Topshop strømpebukser lige efter at billedet blev taget, så jeg måtte tage nogen andre på. Hvilket ærgrer mig lidt, da de faktisk aldrig havde været i brug før, så det var lige præcist 10 minutters glæde for en 70 krs penge, hvilket nok vidner om knapt så god kvalitet. I dag tager jeg ud til nogle veninder og hygger med vores børn og så skal jeg også pleje mine tømmermænd fra i går. Hav en rigtig dejlig lørdag:)

fredag

Chicken Tikka Masala

Photobucket


Photobucket

For noget tid siden købte jeg denne her kogebog som indeholder opskrifter fra to af mine yndlingskøkkener, nemlig det indiske og det thailandske. ELSKER simpelthen godt krydret mad og der er især indisk mad (som jo selvfølgelig består af mange forskellige regionale variationer) fantastisk med alle dets krydderier - som nok også er det, der omvendt gør, at mange går døde ved synet af opskrifter, hvori måske 20 krydderier skal ristes, blandes og mortes.. Det kan godt virke lidt omfattende, men som der var en der skrev, er mange af krydderierne faktisk ikke så fremmede for os, for fx efter julen har de fleste danskere både kanel, nelliker, kardemomme mv. i huset og ellers er det bare en tur ud i bazaren og opgradere krydderihylden!

I det her tilfælde synes jeg at forfatteren har holdt en fin balance og gjort livet lidt nemmere for os. Opskrifterne bærer præg af noget autentisk, men samtidigt er det tydeligt, at den er tilpasset et vestligt publikum, så mængden af krydderier er slet ikke så omfattende som ellers i mange indiske madopskrifter.  Det kunne så gå hen og gå ud over smagen, hvilket en inder nok også ville mene, men jeg synes nu at den her chicken tikka masala mere end nemt kan hamle op med, hvad jeg personligt har fået på indiske restauranter, så helt galt er det nok ikke. Nu har jeg efterhånden også prøvet nogle opskrifter med mange flere krydderier og synes faktisk ikke at smagsforskellen er så stor, at det gør noget. Og så er den faktisk ikke besværlig, hvis bare man husker at starte marineringen af kødet i god tid (aftenen før - eller senest 4 timer før tilberedelse). Den smagte virkelig godt og toppet med lidt ekstra chili og koriander var jeg ret tilfreds med den. Og det var resten af familien heldigvis også.

Onsdag

Photobucket


Photobucket

Sådan her så jeg ud i onsdags i den røde vintage-skjorte, som jeg fandt i KBH forrige uge kombineret med en gammel nederdel fra H&M. Er blevet ret glad for den røde farve, men finder den nu stadig nemmest at kombinere med sort. Der sker meget lidt på bloggen pt. men lige som så mange andre studerende nok konstaterer hvert forår, er det en travl tid - og så er der jo også lige det med det gode vejr, som helst skal nydes, mens det er der, for ikke at forglemme familien, som også trækker gevaldigt i mig.

For at bloggen ikke skal gå komplet kold i mellemtiden, vil jeg forsøge at tage så mange outfit billeder som muligt og der må I fortsat tage til takke med indendørs billeder. Prøvede faktisk at tage nogle udenfor den anden dag, men sollyset var simpelthen så skarpt, at jeg knapt nok kunne klare at kigge i kameraets retning, så det går bare ikke lige nu. Outfit billederne bliver nok også postet med lidt forsinkelse indimellem, men hey, det da bedre end ingenting, ikke?

onsdag

Det er jo bare ben!



Det burde jo ikke ligefrem være en overraskelse at sommeren er på vej, men at man allerede nu skal have shorts og sommerkjoler frem, må jeg nok indrømme er kommet lidt bag på mig. Og udover det lettere skræmmende syn af vinterblege ben (og det er mine altså også!) må jeg nok også indrømme, at jeg bare overhovedet ikke føler mig parat til at hoppe i noget som helst kort i bare ben. Jeg plejer jo ellers ikke ligefrem at have et problem med korte længder, men der er bare kæmpestor forskel på et par skanker i nogle mørke, dækkende og camouflerende strømpebukser og så bare ben, hvor man rigtigt kan se alle de der skavanker, som man gladeligt havde glemt vinteren over. Og hvorfor har jeg egentlig altid blå mærker som en 10.årig på benene? 

Nuvel, nok om mine skanker og skavanker, jeg tager ned at træne i dag, det hjælper altid lidt - både på selvfølelsen, humøret og forhåbentligt også lysten til - på længere sigt - at vise lidt bare ben. Og når det er tilfældet, gad jeg virkelig godt hoppe i et par shorts i lette, luftige materialer som dem der er vist ovenfor. Synes især virkelig godt om dem fra Tiger of Sweden, men de er møgdyre, så håber på at finde noget (meget) billigere. Sommeren er jo trods alt ret kort i Danmark. 

tirsdag

Påskeloppefund

Photobucket

Øreringe som jeg vil bruge her til sommer. Er i det hele taget altid bedre til at få brugt mine smykker om sommeren, hvor den indre hippie indimellem får lov til at komme ud. Og så går meget af mit tingeltangel altså også bare bedre til sommerkjoler og shorts end tykke vinterjakker og sweatre...De kostede kun 20  kr, så det må siges at være et fund til pengene.
Photobucket

Vintagestøvler i italiensk læder. Nok mere specielle end kønne, men jeg har en plan som vist nok går ud på at sætte dem sammen med nogle kjoler eller smalle bukser. Og så kostede de kun 50 kr, hvilket jo ikke er meget mere end man gladeligt kaster efter en kop kaffe nede i midtbyen...

På ønskesedlen...

Har virkelig luret længe på de her Yvonne Koné armbånd og efter at de ikke længere er limited edition, er de faldet så meget i pris, at jeg nu næsten mener at kunne give mig selv lov. Eneste problem er det med størrelserne. De kommer i to størrelser, og da jeg ikke har set dem i virkeligheden er jeg lidt i tvivl, så ville virkelig gerne prøve dem i virkeligheden. Nogen der ved om de forhandles i Århus? 

Den lille oase Madeira - sol, vin og vulkaner



Mange danske turister rejser hvert år til de Kanariske Øer og lægger formentlig slet ikke mærke til, at de er fløjet hen over Madeira kun 200 kilometer derfra. Og det er synd, for den lille portugisiske ø ud for Afrikas kyst er en sand oase for naturelskere, golfspillere, vinkendere og andre turister, der er på udkig efter en af de billige rejser syd for det kolde vintervejr.

Madeiras enorme grønne bjerge er ikke alene overrumplende smukke, de er også en af årsagerne til øens overraskende milde klima med gennemsnitstemperaturer på 22 grader om sommeren og 16 grader om vinteren. Luftfugtigheden er endda også moderat, hvilket er usædvanligt for et subtropisk klima, og den varme golfstrøm sørger for en behagelig badetemperatur på omkring 20 grader. Læg dertil den afslappede ømentalitet, så har du forklaringen på, hvorfor tusinder af pensionister har valgt at leve resten af deres liv på Madeira. De yngre turister på øen skal selvfølgelig se verdens næsthøjeste kystklippe Cabo Girao og bør heller ikke snyde sig selv for den imponerende botaniske have i Funchal. Desuden er de smukke levadastier og vulkankratere populære attraktioner for dem, der kan lide at vandre.

En anden populær attraktion er vin. Og få kan vel også sige Madeira uden at tænke på den. Der er mange historier om, hvordan den karakteristiske hedvin fra øgruppen omkring Madeira fik sin særlige smag. En af dem fortæller, hvordan man i 1500-tallet fragtede vinen over ækvator, hvorefter man opdagede, at det hjalp betydeligt på dens kvalitet. Man fortsatte derfor praksisen, hvilket har givet den tilnavnet ’vinho de roda’ – vin fra rundrejse. Det viste sig dog at være den langsomme opvarmning i lasten, der gav vinen dens særlige karakter, og dag i dag bruger man forskellige teknikker til opvarmning under modningsprocessen. Vinhøsten på Madeira går ikke stille af sig. Den fejres hvert år med adskillige festligheder fra august til oktober. Druerne håndplukkes og lægges i store kurve, hvorefter de køres til de store tønder (lokalt kaldet ’lagar’), hvor de presses af vinbøndernes bare fødder, en gammel, men stadig udbredt praksis. Og om aftenen drikkes tidligere høster i højt humør.

Madeira laves med fire forskellige slags druer, der giver vinen forskellige slags karakteristika. Flaskerne bør påføres med navnene efter disse druer. Serical med den lyse farve og meget tørre smag. Den mellemtørre verdelho med den gyldne farve. Bual, der er middelsød og mørk, og endelig malmsey, den oprindelige drue, der giver en sød vin med kastanjebrun farve. Dernæst kommer lagringen på fem, ti eller femten år, som kaldes reserva, special reserva og extra reserva. Madeiraen er især velegnet til ost og desserter og skal helst serveres i et lille, højt og tyndt glas ved cirka 15 grader som portvin.

Hos Expedia kan du se efter billige flybilletter! God tur!

(Indlægget er udgivet i samarbejde med Expedia.dk

mandag

Crack`n´effect

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket


Okay, note to self - få styr på dine arme, kvinde! Jeg så på et tidspunkt, at nogen (Charlotte D, vistnok...) skrev om det her med at posere og hvordan hun især fandt det svært at finde ud af, hvordan benene og fødderne skulle vende. Mit poseringsproblem nr. 1 er så absolut mine arme, der tilsyneladende altid er lidt i vejen. Hvilket jo er lidt problematisk, for hvor dælan skal man lige gøre af dem?? Jeg ville egentlig også bare vise min nye tee fra H&M. Synes den er så fin med de små huller, men at den er sådan halv-gennemsigtig havde jeg nu ikke lige gennemskuet før jeg så billedet. En anden gang skal jeg måske lige have en tanktop indenunder...Men synes rigtig godt om farven og også prisen på kun 80 kr. Faktisk så godt at jeg også har bestilt den i hvid via H&Ms webshop.

Derudover har jeg prøvet Depends nyeste påhit, deres cracked effect neglelak (40 kr) som er en lak man lægger ovenpå en alm. neglelak og så krakelerer den og laver ja, et krakeleret mønster som jeg synes er meget sjovt til en afveksling. Her har jeg lagt en hvid neglelak nederst og så en sort cracked effect-lak ovenpå, men den fås også i andre farver. Tror, at jeg skal lege lidt med en gul neglelak og en sort for at se om det kan give lidt grrrrr-effekt. Jeg ramte lidt ved siden af og igen så jeg det først EFTER at have taget billedet, men den er nu ellers ret nem at lægge, så det er bare mig der er lidt en dør til at lægge neglelak ;)

Det var den uge...

Mandag... Hvad lavede jeg egentlig der?? Vist nok ikke noget specielt spændende, siden jeg ikke kan huske det.  Det har nok været noget med at øve med yngstemanden, der er ved at lære at cykle... Og det er han bare god til. Også selvom det resulterer i nogle knubs indimellem, men det tager han nu i stiv arm. Den store er pt. meget optaget af at skate. Det passer mig fint, kunne godt leve med at min søn blev skater, sådan nogen synes jeg nemlig er ret seje :)
Photobucket

Tirsdag bød på en lille indkøbstur til Bazar Vest, hvor jeg tit køber alle mine krydderier, linser og ris som tit er lidt billigere og bedre end det som supermarkederne kan byde på. Og kan man leve med de indimellem lidt lumre slagtere derude, har de altså også udmærket kød, skulle jeg hilse og sige. Bagefter var vi henne og hente en hun-undulat, da vi synes at det er synd for vores han-undulat at han ikke har kvindeligt selskab. Det har så vist sig, at han er komplet uinteresseret i hende, så enten har han bare gået for længe alene (2 år) eller også er han måske bare ikke til damer og det er jo så også helt i orden, hvis det er tilfældet...Under alle omstændigheder var han tydeligvist ikke tryg ved hendes noget aggressive fremturen - heller ikke selvom yngstemanden har forsøgt at forklare ham, at hun jo bare er forelsket i ham...Så efter at han var blevet jagtet rundt i buret af hende i en time, skilte jeg dem ad, så de nu går i hver deres bur, indtil de er lidt mere vante til hinanden.
Onsdag blev begge vores drenge hentet af deres bedstemor, så de kunne komme på påskeferie og inden de kørte afsted spiste vi en ordentlig omgang amerikanske pandekager. Hvis det stod til drengene ville tilbehøret udelukkende bestå af nutella og nutella, men det glider nu også ned med frugt og sirup, som nok er mit favorittilbehør til de små tykke pandekager. Da de var kørt afsted brugte vi lige lidt tid på at fundere over, hvad vi mon nu skulle gøre med vores nyvundne frihed. Skulle vi tage i biografen eller som min kæreste på usædvanlig friskfyr-agtig vis foreslog, løbe en tur i skoven? Ingen af delene blev til noget og vi endte i stedet for nede i den lokale blockbuster hvor vi lejede fem film; Sandheden om mænd, Tron, Machete, Howl og Scott Pilgrim vs. the world. Af de fem film vil jeg nok kun gå så vidt som at anbefale de her to:
"Howl"-  om retssagen mod Allen Ginsberg med altid fine James Franco i rollen som A.G. 
...og Robert Rodriguez`s "Machete" som jeg længe har set frem til, da jeg har en svaghed for Tarantinos og Rodriguez´s (b-) film der som regel er fyldt med gode skuespillere, plat action, dårlige jokes, lækre babes og masser af blod og vold. What´s not to like?? Og sjovt at se Lindsay Lohan i rollen som skarptskydende nonne. Og ja, de film blev der da vist lige brugt en aften eller tre på og lørdag tog vi så på familiebesøg og kom først hjem sent i går aftes. Vi har selvfølgelig også fået nydt det gode vejr, men da det mest er familiebilleder der kom ud af det, kommer de altså ikke lige på her, men hvor er det bare skønt at man rent faktisk længes efter at komme udenfor. Håber at I har haft lige så dejlig en påskeferie:)

torsdag

Hej



Photobucket

Jeg håber at I nyder påskeferien og det gode vejr udenfor. Selv er det nok begrænset, hvor meget jeg lige får slappet sådan rigtigt af, men har lige holdt nogle dage fri og nu hvor drengene er afsat til bedsteforældrene og kæresten til nogle vist nok ret vigtige fodboldkampe i fjernsynet, skal jeg lige mande mig op til nogle timer med læsning og den specialeskrivning, som fortsat går uendeligt langsomt fremad. På en måde er jeg faktisk glad for, at der i dag er nogle krav om, hvor lang tid man har til sit speciale, for ellers tror jeg sagtens at jeg kunne være endt op som en af de der specialesumpere som kunne skrive speciale i årevis... Men, ville ihvertfald bare lige stikke hovedet ind og sige hurtigt hej og ønske jer en rigtig god påskeferie, jeg vender tilbage lige så snart jeg kan se mit snit til det:)

lørdag

Hjernen vs. jernet


I aften er det ham her der står på programmet - som han selv siger med vanligt glimt i øjet, satser han benhårdt på at udfylde en mangel i den danske musikbranche, idet han er grim, men pissedygtig. Der er jo rigeligt med folk der er superlækre og talentløse...Hav en fortsat god weekend - og god påske :)
Gary pepper vintage
Lækre lange ben og lækkert hår. Totalt snyd, mand! Sådan vil jeg se ud i mit næste liv. 

fredag

Torsdag

Photobucket

Photobucket
Photobucket
...så jeg sådan her ud og havde for anden gang mit seneste genbrugskøb på, skjorten, som jeg har vist tidligere. Den synes jeg fortsat er et hit med den korte længde og den lidt sarte lysrosa nuance, som dog er lidt svær at få frem på billeder. Jeg ser godt nok lidt sur ud på billedet, det var jeg nu ikke, men det er bare taget tidligt om morgenen, hvor jeg endnu ikke helt var vågen. Skulle med et tog om morgenen, så havde lidt travlt med at få drengene afsted. Heldigvis nåede jeg toget og alt jeg egentligt havde planlagt i går, deriblandt at mødes med en af de andre danskere, som også var med på turen til Seoul i november måned. Hyggeligt at se hinanden igen og få snakket lidt Korea-snak.

Og så fik jeg selvfølgelig også shoppet lidt. En tur i Weekday, Zara (hvor jeg dog savner den butik i Aarhus!), Urban Outfitters (kom til Aarhus, tak!) og en eller anden Røde kors genner resulterede i den fine lille bunke som vist ovenfor, som jeg er mere end tilfreds med. Viser det hen ad vejen, da det er lidt mere oplagt at vise, når man rent faktisk har fået det på, end når det bare hænger på nogle bøjler. Nu - rengøring, superkedeligt, men jo desværre en af de ting der skal gøres. Burde egentlig også tage ned og træne. Hvis ikke jeg når det, må en tur med støvsugeren vel gøre det ud for den motion, som jeg virkelig trænger til:)

onsdag

Plisserede nederdele



Jeg kunne virkelig godt tænke mig en plisseret nederdel. Har også kigget i genbrugsbutikker, dog uden resultat, så derfor lurer jeg lidt på de her fra American Apparel. De fås i tre forskellige længder og jeg er nok mest til den halvlange eller hellange model, da det ellers bliver lige en tand for skolepigeagtig efter min smag. Men udover selve længden, skal man jo også tage stilling til de ufatteligt mange fine farver som nederdelene fås i. Tror jeg hælder mest til den lyseblå, den rustrøde eller den navy farvede - selvom den grønne ovenfor da godt nok også er usædvanlig flot... Men hvilken længde er mon bedst, når man ikke lige stod forrest i køen, da der blev udmålt benlængde? Sådan noget fatter jeg altså overhovedet ikke! En fordel ved den lange er jo selvfølgelig at den også kan bruges som kjole som vist på smukkeste vis ovenfor...Men måske den mellemlange alligevel er lidt bedre ift. min ringe højde...? Det skal vist overvejes lidt nøjere. 

I øvrigt synes jeg ikke normalt at økonomiske teorier er det mest ophidsende, men det bliver alligevel lidt sjovt, når nogle økonomer fx kobler kjolelængderne til de forskellige konjunkturer, altså den der med at lange kjolelængder ofte hænger sammen med krisetider og korte længder med opgangstider. Umiddelbart stemmer det jo meget godt med den dersens finanskrise og de lange længder, som nu i noget tid har været fremme, men omvendt har det vel ikke betydet at korte skørter ligefrem kan siges at være helt dømt ude? Og så måske alligevel, for selvom man stadig kan købe korte nederdele mere eller mindre over det hele, er det nok ikke det som står øverst på listen i de forskellige magasiners bud på, hvad der lige er oppe i tiden nu, så måske er der alligevel noget om snakken... 

Og så fandt jeg mig da vist lige nogle nye fine blogs via American Apparels link til forskellige der bærer deres design. Tjek på linket under billederne for at komme til de tre forskellige bloggere, som hver især har en utrolig fin og feminin stil. 

Said sadly


I mine gymnasie-år var jeg kæmpe fan af Smashing Pumpkins og her den anden dag kom jeg pludselig i tanke om en sang, som jeg ikke havde hørt i mange år og som jeg til min frustration simpelthen ikke kunne huske hvad hed. Efter en omgang lettere hjælpeløs nynnen og mumlen sig frem til dele af teksten fra min side, lykkedes det min kæreste at identificere nummeret. Han er nu en knag! Mest af alt fordi jeg selv tit er for doven til at sidde og google og lede efter noget bestemt, mens det lige er noget for ham. Huskede så også lidt forkert, da det jo ikke var Billy Corgan der sang det her nummer, men den lidt mere anonyme James Iha i duet med Nina Gordon, men det er nu underordnet, for det er stadig en smuk lille sag til de melankolske stunder.

Og bemærk lige videoen! Det er jo ikke hver dag at man ser en asiatisk fyr i rollen som loverboy. Medmindre man selvfølgelig befinder sig i Asien... :)

Onsdag


I dag endnu en gammel sag fra klædeskabet i form af en sort genbrugsstrik, som jeg fandt i en eller anden genner ude på landet sidste sommerferie. En god ting ved at få lagt de store vintertrøjer lidt væk, er altså at man kommer lidt dybere ind i sit skab og derved (gen)opdager noget tøj, som man faktisk havde glemt alt om. Synes især at den er fin med de lidt specielle ærmer, hvor kanten går hele vejen ned, hvilket jeg prøver at vise med mine underlige poses. 

I dag har den stået på noget læsning og så er den arbejdsdag jo egentlig snart ved at være forbi, da drengene skal hentes lige om lidt. I morgen skal jeg en tur til hovedstaden og b.la. mødes med nogle af de søde mennesker som jeg var i Seoul med i november måned. Det glæder jeg mig meget til. Og så glæder jeg mig egentlig også til bare at sidde og være pacificeret en 3-4 timer i et tog uden at skulle foretage mig noget som  helst andet end bare at sidde der. Det bliver rart til en afveksling. Tror jeg vil tage en god bog med og holde helt fri fra alt, hvad der har med speciale at gøre. 

Forresten var jeg i går i Øst for Paradis for at se den græske film "Dogtooth", som b.la. også var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film, som den jo som bekendt ikke vandt. Og jeg var helt og aldeles blæst bagefter, den var virkelig både underlig, spændende og interessant i en sådan grad at jeg ihvertfald ikke lige glemmer den foreløbig. Uden at røbe noget af handlingen, vil jeg bare lige anbefale den, synes det er den mest  absurde film jeg har set længe og det mener jeg bestemt på en god måde! 

Røde pumps

Photobucket


Photobucket


Photobucket

Jeg er nok normalt ikke så meget til pumps, da jeg finder sådan nogle lidt for fine til mit sædvanligvist lidt mere afslappede valg af tøj. Men - jeg har flere familiefester i maj måned, hvor jeg måske gerne vil have noget andet på end de plateausko som jeg normalt vralter rundt i, så derfor faldt jeg hårdt for de her røde pumps fra Vila (som jeg faktisk slet ikke anede lavede sko?!) De er jo for det første ikke sorte, som alle mine andre sko ellers er, og så synes jeg virkelig de er fine og enkle og med en god plateausål, så man står og går lidt mere sikkert. De er helt almindelige i størrelsen og så kostede de kun 379,- hos Nelly. Tror kun der er enkelte str. tilbage, men find dem her hvis du er interesseret.

Og tak til de af jer der lige tog jer tid til at lægge en kommentar om jer selv :) Det var fedt at få et indtryk af, hvem I er derude!

tirsdag

Old stuff

Photobucket


Photobucket

Sådan så jeg ud i går; gammel nederdel, gammel tee og virkelig gammel orange cardigan. Tilbragte det meste af dagen på et kopicenter for at (fy!) kopiere tonsvis af litteratur, så rimelig kedelig dag må man nok sige. Resten af ugen ser heldigvis lidt mere spændende ud.

Er iøvrigt nok efterhånden blevet lidt nysgerrig på hvem I er, jer der læser med engang i mellem her på siden. Er I 15. årige skolepiger, trætte husmødre, studerende eller noget helt fjerde? På en måde kan det jo godt freake en lidt ud at man stiller sig frem på de her blogge i fuld offentlighed, mens man sjældent ved hvem der egentlig kigger med...Så hermed en lille opfordring til lige at smide en kort kommentar og fortælle, hvor gamle I er og hvad I laver. I må såmænd gerne være anonyme, hvis I ønsker det, men vil sætte pris på at få lidt respons fra jer:)

fredag

Fredagsbattle - straight outta compton



                                                                 God weekend!

Igår...

Photobucket
..så jeg sådan her ud. Afslappet som jeg bedst kan lide det. I går var jeg også til et meget interessant foredrag med Charlotte Johannsen, der har forfattet bogen "Forklædt som nazist" om de 8 mdr. hvor hun infiltrerede det højreekstreme miljø, som denne tager sig i Aarhus i kraft af White Pride og deres forskellige undergrupperinger. Interessant og også dybt skræmmende læsning, da det handler om vores by - vores lille landsby - som under den smilende overflade desværre også rummer stærkt voldelige bevægelser som truer ikke bare vores opfattelse af tryghed, men som helt konkret udgør en fare i nattelivet for alle dem, der ikke lige ligner de andre. Jeg synes at bogen er skidegod og jeg slugte den råt, især fordi den giver et helt enestående indblik i en voldelig subkultur, som de fleste nok ikke er allermest bekendt med. Jeg var ihvertfald ikke.

Derudover finder jeg den også ret nuanceret. Især fordi den fremfor en ensidig dæmonisering af den ekstreme højrefløj, hvilket vel ofte er en ufattelig nem og ofte anvendt forklaring på alt det som vi frygter og ikke forstår, også fremstiller personerne og miljøet som et eksempel på, hvordan ondskab og had i princippet kan dukke op overalt. For de her gruppers vedkommende, lever en del af dem faktiske ret almindelige liv parallelt med deres liv som tilhænger af White Pride eller dets undergrupperinger. Det skræmmende er så netop, at bogen på sin vis udgør en form for universel fortælling, idet den siger noget om menneskelig ondskab og hvordan denne også udøves og støttes af såkaldte "helt almindelige mennesker", der i det her tilfælde overfor deres omverden ofte skjuler deres højreekstreme aktiviteter. Som jeg ser det, er det derfor netop vigtigt ikke bare at få nogle bestemte individers aktiviteter frem i dagslyset, men at forstå, at det handler om et miljø som rummer nogle bestemte elementer som nogle, forstå det om man vil, finder meningsfulde og værd at engagere sig i. Hvilket måske især er en relevant indgang til det præventive SSP-arbejde, som blandt andet består i at modvirke organisationernes rekruttering af unge mennesker, som på forskellig vis kan finde miljøet tiltrækkende.

Nogle kritikere har kritiseret bogen for at have et for "magert et indhold", idet det ikke lykkedes Charlotte - grundet sin status som kvinde - at komme tæt på det egentlige politiske indhold i White Pride, hvilket gør at vi stadig står tilbage med spørgsmål som, hvordan vi skal vurdere truslen fra dem. Hvad er deres strategier? Hvordan er deres organisering? Vil de overholde demokratiets spilleregler eller er det bare skin-tilpasning, når nogle af undergrupperingerne søger om offentlige midler til deres foreningsarbejde? Hvad sker der i virkeligheden i White Pride? Jeg synes kritikken er berettiget, men omvendt har det ikke været muligt for hende at nærme sig disse spørgsmål, da kvinder i det miljø mest af alt skal "holde kæft og se godt ud", hvilket vanskeliggjorde denne del af infiltreringen. Charlotte er desuden, som hun selv fortalte det, på forskellig vis blevet kritiseret for sit forhold til en af tilhængerne, hvilket især har fyldt meget i pressens dækning.

Men - døm selv, det er skræmmende, men i mine øjne nødvendig læsning.

torsdag

Lookalikes


Er jeg den eneste der synes at den tidligere MGP-stjerne, Anne Gadegaard (som vist kalder sig Anne G nu), ligner Elin Kling? Altså ikke bare som i ligner lidt, men som i LIGNER MEGET! Så meget at man efter min mening kunne tro at de var søskende...

Prøverummet


Havde helt glemt de her billeder fra forrige uge (vistnok?) hvor jeg prøvede lidt i Monki, dog uden at købe noget med hjem. Var ellers ret glad for den grønne kjole, men synes bare ikke at den sad optimalt på mig. Jeg mangler lige et par centimeter og så kunne jeg heller ikke helt forlige mig med den halvbare ryg, som jo ellers er en fin detalje, men måske ikke lige mig... Men altså den farve...Gad virkelig godt have noget grønt tøj. Trenchcoaten var virkelig fin i sådan en grå/lilla farve og i det lækreste stof. Igen, synes jeg desværre at den var for lang til mig og at korte den af, ville næsten også være synd, så too bad.. Men hold da op, jeg var vild med farven! Og vil da gerne lige beklage de crappy billeder, det var alt hvad det lige kunne blive til...

onsdag

Won hundred Eclipse print dress

Jeg har helt og aldeles forelsket mig i den her kjole fra Won hundred. Blå er jo min yndlingsfarve og den her kunne jeg virkelig godt se mig selv i. Desværre er den garanteret for lang til at være pæn til mig, men jeg bliver nødt- til -må-skal- se den i virkeligheden. Tror de har den i Støy Munkholm, håber der er flere når jeg engang når forbi for at prøve den. 

Kimono


Seneste besættelse er tanken om en kimono som både skal være lang nok til at kunne bruges som let jakke/cardigan og som kjole. Og gerne med en masse farver på. Har fundet nogle frem på Ebay og min favorit er den nederste. Den kunne jeg godt lige se mig selv daffe rundt i her til sommer med en let kjole indenunder, solbriller og et par lædersandaler. Men klik på linket under billederne, hvis I skulle være interesserede. Tror jeg holder øje med den nederste, men kender jeg mig selv ret har jeg nok glemt alt om den om et par dage. Og har jeg ikke det, så det jo være ægte kærlighed og så kunne jeg måske overveje at lægge et bud.