torsdag

Dagens udvalgte

Photobucket
(Topshop.com)
Egentlig rimeligt kikset, hvis man i virkeligheden gik i Topshop fra top til tå, men det er ellers lige ved at man kunne nøjes med dem, og så ville man faktisk være ret godt dækket ind på alle fronter! Måske jeg blev lidt inspireret af den megen halloween-tingeltangel nede i byen, fik ihvertfald pludselig lyst til at iføre mig de her sjove leggins, som vel må siges at have et lettere morbidt islæt. T-shirten synes jeg er for cool, og eftersom jeg tidligere har lyttet meget til især "Ill communication", så synes jeg egentlig også godt, at jeg med rette kunne bære sådan en t-shirt, selvom jeg egentlig har det lidt ambivalent med alle os, der render rundt i band t-shirts uden egentlig altid at tage os af, hvem det egentlig er vi promoverer... Hmmm, nå men jeg elsker ihvertfald farven, og den ville være cool sammen med en leo-jakke, som jeg foreløbig nøjes med at drømme om...Smider lige "Sabotage" videoen til sidst - enjoy!

Dagens- fra i går...

Photobucket
En hurtig dagens fra i går, skal i biffen med den ældste og se "UP". Glæder mig som et lille barn, har kæmpe forventninger til den og ser frem til at få den ekstra 3D-oplevelse med...

Cheap monday

Photobucket
Cheap Monday ville næsten kunne få mig til at gå i jeans igen... Synes at læderdetaljen på siden er benet, gør dem en anelse mere interessante, samtidigt med at det er mere diskret end de store læderlapper, som pryder flere af sæsonens jeans. Toppen har jeg længe jagtet, desværre kan jeg kun finde den tilbage i en str. S og jeg vil altså have den oversize... Find det hos Nelly.com.

onsdag

Photobucket
Jeg har egentlig flere gange forkastet tanken om den der Divided ruskindsvest, men den bliver bare ved med at rumstere... Den ville jo være så satans fin uden på næsten hvad som helst.... Den ville kunne gå sammen med hoodies, lange sweatre, blomstrede kjoler, you name it, den ville faktisk kunne gå til alt i mit skab - fortæller jeg ihvertfald mig selv... Kan bare ikke forlige mig med prisen, heller ikke efter 10% rabat, eller efter den der rabatcheck fra H&M, som jeg ellers netop har modtaget. Det er STADIGVÆK mange penge for noget, som der trods alt bare står H&M i nakken på... Selvom jeg ikke går op i mærker normalt, er det i mit hovede stadigvæk bare gode, gamle H&M - og det uanset, at de har valgt at kalde det for "eksklusivt" og sætte prisen en hel del i vejret, hvilket bare betyder at det pludseligt virker VOLDSOMT dyrt. Havde det været f.eks ACNE, ville jeg nok have syntes at det var ligefrem billigt... Ja, underlige mig, men altså...Fristelsen bliver ikke mindre af, at de stadig har den i både butikker og online...
Photobucket
Okay, så jeg poster ikke så sindssygt mange indlæg om tøj og designere, som jeg prismæssigt aldrig vil komme så meget som i nærheden af, men nu gør jeg altså lige endnu en undtagelse, da jeg simpelthen bare er blevet så hooked på de her leggins/bukser fra Balenciagas spring kollektion. Er de ikke bare for gennemført lækre? Jeg sidder desuden stadig og flæber over, at jeg aldrig fik fat i de der Gina T. leggins med paneler på, som Sidsel viser her, og nu vil jeg bare have dem endnu mere, da de indtil videre stadig er det bedste bud på et par budgetvenlige sorte leggins med paneler.... Og jo, har set at Gina T. har nogle andre med lak-paneler på, men nu er jeg desværre bare ikke helt så begejstret for lak.... Øv, øv øv, det kan måske lære en at slå til, når det er, og ikke vente og overveje det - herregud, det er vel det bytteret er til for...

Unfair, men desværre sandt...

Photobucket
(Pics by Sherly Rabbani & Josephine Solimene, Wang afterparty 2009)
Utroligt, hvordan models off duty mestrer det der skødesløse look, som bare ser bedre ud, når man er 180 cm og tynd som et siv... Ved ikke, om det er efteråret der har ramt mig, men får pludselig lyst til brændte farver ligesom Devon Aokis jakke, eller militærgrønne nuancer ligesom Frankie Rayders jakke, som faktisk minder totalt meget om den, jeg mistede for et par år siden... Og så kan jeg i øvrigt godt lide Agyness Deyns sorte hår, hendes lange leo-cardigan og hendes kæde. Og ser hun i øvrigt ikke lidt mere afdæmpet ud, end hun gjorde tidligere? Læderjakker kan man jo heller aldrig få nok af, og Hanny Gaby Odieles sorte læderjakke med frynser er jo bare til at dø over! Er ikke sikker på, at sådan en moppert ville passe ind i min garderobe, men shit, hvor er den bare flot til hende!

141009

Photobucket
Sikke et ganske fantastisk lys, der var i dag! Håber I nyder denne smukke dag. Nu vil jeg spise banankage sammen med resten af familien. Har lige fået drengene hjem i dag efter nogle dage hos deres bedsteforældre, så nu er freden forbi i det lille hjem:-)

Nude negle

Photobucket
For et par uger siden var Maria fra Garderobeskabet så sød at sælge mig hendes neglelak i nude fra Urban Outfitters. Den kom i øvrigt fint pakket ind i prikket gavepapir og sløjfer - tak for det Maria! Jeg har nu haft mulighed for at få afprøvet neglelakken. Jeg er stadig totalt begejstret for farven, min eneste anke er såmænd, at jeg synes at den er lidt svær at styre, men det er svært at sige om det er neglelakkens skyld eller mine fummelfingre...Jeg sidder dog, og får sådan en lyst til at købe en mere, bare i smoke grey, som har den der helt rigtige lysegrå farve, men helt ærligt - porto med Urban Outfitters koster 16 pund! Så tror lige jeg venter, til jeg skal have mere med... Vil af princip ikke betale mere i porto, end selve varen koster...

tirsdag

2 gode grunde til at elske Århus!

Photobucket

Intet kunne være mere sandt...Skilte fra hhv. "De fire istider" samt "Summersbird" chokolade butikken i latinerkvarteret - dejligt med håndskrevne skilte og lidt humor - det kan godt lokke mig indenfor!
Photobucket
"De fire istider" på Frederiks allé fortjener næsten et indlæg helt for sig selv, da jeg synes, at det er et af de rigtig gode små steder i byen. Jeg glemte selvfølgelig at tage et billede af, hvad jeg spiste derinde, men vi køber som regel en af deres lune sandwiches til 45 kr. De har f.eks en sindssygt god en med paprikapølse, artiskok tapenade, pesto, rucola, tomat, mandler og uhm alt muligt andet godt - og så kan man jo slutte af med noget af deres hjemmelavede is, som så vidt jeg husker, bestemt ikke kun er fedtfattig... Der er ihvertfald masser af smag i det! Stedet er ret lille, så i virkeligheden er det et af de steder, som man faktisk helst ville holde helt for sig selv (for så er der altid plads...he he!). Jeg er dog så glad for stedet, at jeg synes at det fortjener at blive nævnt og fremhævet, fremfor de mange, utroligt ensartede caféer, der ligger linet op langs åen i Århus midtby. Du finder "De 4 istider" på Frederiks allé, og sammenlignet med den cafémad som ellers serveres på førnævnte caféer, er det her altså bare lige en tand bedre! Derudover er 45 kr for en lun sandwich også lige til at klare på et SU-budget.
Photobucket
Efter at have fortæret en af de der førnævnte lækre sandwiches, gik jeg lidt videre ud i byen. Fandt en fin t-shirt hos Kirkens korshær og et par leggins hos H&M, men ellers synes jeg faktisk ikke, at der var noget der fristede. Gik ellers i So ein ding for at kigge efter en mili-jakke, men desværre var de kun at finde i en str. XL. Overvejede kort at købe en til J. men nåede så også at tænke, at hvis jeg nu rent faktisk også fandt en til mig selv på et tidspunkt, så duer det jo ikke, at han har en magen til! "Se, der kommer kæresteparret i ens jakker!!!" Det minder mig lidt om sådan nogen par, der går i ens campinghabitter, og ellers også er groet mere eller mindre sammen på alle andre fronter... Så nej, og han har jo også en vinterjakke...

Farewell my black balloon

Bliver vist aldrig træt af Alison og Jamie - Midnight boom er ihvertfald pt. mit yndlingsalbum nr. 1.

Hvad jeg "mangler"...

Photobucket
Selvom det vel ikke helt kan passe, syntes jeg pludselig, at jeg mangler nogen nye t-shirts til at have på indenunder mine store cardigans. Alle de viste tees/bluser/hættetrøje er fra Urban Outfitters og nogen af dem er vist gengangere fra tidligere, men hey, den der "little black dress tee" og ugle t-shirten fra Silence + Noise, bliver bare ved at spøge i mit baghovede. Godt, jeg har gemt mit dankort langt væk... Læderleggins fås hos Topshop.com og støvlerne fandt jeg lige i dag hos ASOS.com. De er jo ganske fantastiske og minder lidt om de hiking-inspirerede boots som Topshop lavede tidligere i år til kun 35 pund, og som jeg aldrig nåede at hive hjem i tide. De her er fra DKNY, og koster den nette sum af 1.300 kr, men altså, de ville da godt nok være fine til en efterårsgarderobe, ikke? Og så ser de ud som om at de kan holde til noget!

mandag

Flere huller i ørerne, tak!

Photobucket Da jeg købte månedens Cover for nogle dage siden fik jeg et øjeblikkeligt crush på modellens fine ørering, som ved nærmere opslag viste sig at være fra en dansk smykkedesigner, der hedder Sofie Bille Brahe. Prisen oplyses desværre kun på forespørgsel, så mon ikke den koster kassen? Jeg har selv 3 huller i det ene øre, men sidder lige nu og får lyst til at få lavet 4-5 huller mere, så jeg lige kunne knalde 8 små rhinsten ørestikkere i, og derved få den samme effekt som med Brahe øreringen. Har man ikke mod på det, har ASOS pt. nogle fine earcuff`s som har lidt det samme look. De er dog med Swarowski krystaller, og koster derfor også omkring de 500 kr stykket. Find dem her. Ellers mener jeg at have set lignende øreringe på både Ebay og Etsy.com, så det handler vist bare om at lede lidt videre...Jeg ville bruge øreringene sammen med en basic t-shirt og jeans ligesom Cover-stylingen, eller også ville jeg bruge dem sammen med nogen af mine mange jersey-trøjer til at tilføre lidt glam til et ellers meget casual look. De kan vel ellers gå til nærmest alting, men synes måske, at det er mest cool, hvis de sættes sammen med noget som ikke er for ladylike.... Men åh, hvor er den bare smuk den Brahe ørering, er lige pludselig blevet totalt forelsket i rhinsten igen!

Tick tock!




(http://cupcakesandcashmere.com)
Lækre customized Jeffrey Campbell "Tick" wedges.
Inspireret? Fristet? Vil da lige nævne at jeg stadig har et par i str. 37 til salg....

søndag

Film craving!


Ja, ja jeg ved det, det er en gammel sag og måske heller ikke ligefrem filmkunst, men elsker bare den her film, og sidder lige nu og er træt af, at jeg hverken har den på DVD eller VHS bånd... Den må være røget ud på et tidspunkt, eller også er den nede i vores depot, som det lige nu er aaalt for uoverskuligt et projekt at dykke ned i...
Jeg vil gerne se den scene igen, hvor Pam opdager Jims affære med Nico, og hvor Jim på dramatisk vis kaster sig halvvejs ud af vinduet og truer med at springe. Jim og Pam når de var bedst og værst! Eller hvad med scenen, hvor de tripper i ørkenen og han møder ham der indianer-gutten eller den vanvittige hekseseance! Eller scenerne hvor Val Kilmer på bedste vis portrætterer Jims provokerende opførsel overfor pressen, eller de famøse optrædender med "Father, I want to kill you, mother I want to.." Underholdende film, fantastiske numre - selvfølgelig, og Val Kilmer og Meg Ryan der begge på umiddelbart troværdig vis træder ind i rollerne som Jim og Pam. Øv, jeg vil se den - nu!

Nyt i garderoben

PhotobucketPhotobucket
Okay, før jeg smutter ud af døren får I lige et par ord om hvad jeg havde på i fredags, og hvad jeg nu har kastet nogen moneter efter... Købte hele to sweatshirts i fredags hos H&M og Gina T. og elsker allerede begge. De kommer til at holde mig varm igennem mangt en efterårs/vinteraften, og så er oversize bare altid et hit, hvis man lige vil skjule vinter-dellen... Desuden er det dele, der nemt kan dresses både op og ned. F.eks bar jeg den grå fredag aften til Took it. Idet sådan en børge ikke er så festlig i sig selv supplerede jeg med noget feminint i form af høje støvler og store smykker. Når jeg går i byen er jeg sjældent shinet op til den helt store guldmedalje, det skal mest bare være tøj, som man kan bevæge sig ubesværet i og som jeg ikke behøver at frygte, at der er en eller anden fuld stodder der brænder meterstore huller i. De Burberry Prorsum inspirerede støvler fra Zara, har jeg allerede haft købt én gang tidligere og returneret dem igen, fordi jeg manglede pengene. Det gør jeg sådan set stadig, men røg på dem for 2. gang, da jeg så dem stå i Zara-butikken igen i fredags. Det mest sindssyge ved dem er, at de ligner et helvede for ens fødder, men kan sige. at jeg bar dem uafbrudt i 6-7 timer, hvor jeg KUN stod op, og mine fødder var stadigvæk ok dagen efter. Og så er jeg bare stadig helt ekset over den der rå gummisål, så jo, de er en keeper...Vores drenge er på efterårsferie hos bedstemor og bedstefar, så i dag skal vi bare slappe af og i bazaren og æde os en pukkel til i lækker mad og hvinende søde desserter, som kun folk fra mellemøsten kan lave dem... Later!

Her i huset vågner vi op til...



The Zombies og to af deres absolutte største hits, som er nogen af mine all-time favoritter.
...Og så kan man godt høre lidt, hvor The Doors har fundet inspiration henne...

BLOGLEG!

Jeg er blevet tagget af Beam til en lille blogleg, hvilket virker som en aktivitet jeg liiige akkurat kan klare lige nu, hvor jeg stadig sidder i nattøj:

Hvor er din mobiltelefon? Den ligger ved siden af min hovedpude, eftersom jeg nærmest lige er stået op....

Mit hår? Er halv-langt, glat og kedeligt lige nu. Havde dreadlocks for 1 1/2 år siden og venter stadig på at længderne gror ud. Er dog dødmisundelig på alle piger med kort chickt hår, ville ønske...

Min mor? Lever desværre ikke længere. Jeg savner hende stadig meget, selvom det er 5 år siden at hun gik bort.

Min far? Er en dejlig og god mand, vi er dog meget meget forskellige i vores interesser og gøren og laden.

Favorit mad? Indiske karryretter, herre-bøffer med fritter og bearnaise, vietnamesiske supper, maki-ruller & nigiri sushi, tarteletter med høns i asparges, pizza med paesano piccante, rosmarin og kartofler, Chili Johns Rattlesnake chili, Brændende kærlighed, tortillas og jeg kunne godt blive ved mange linjer endnu... Kort og godt en blanding af gumpetunge (herre)retter og eksotiske, gerne stærkt krydrede retter...

Favorit drik? KAFFE, Mojitos, friskpresset juice, milkshake med jordbær eller banan/chokolade,

Min drøm i nat? Husker sjældent mine drømme

Hvilket værelse befinder du dig i? Vores soveværelse hvor hoved-computeren er at finde!

Hobby? Har ingen decideret hobby - det har jeg vist ikke tid til, men at blogge, læse aviser, høre musik, se film er mine foretrukne ego-fritids syslerier...

Frygt? Sygdom i min familie eller omgangskreds

Hvor var jeg i går? Tjah, skulle have været til 2. halvleg af Århus took it, men pjækkede fra det pga. snot-næse og blev hjemme og så film og åd chips - med mig selv vel at mærke. Jeg elsker at være alene! (altså i små doser...)

Noget jeg ikke er? En mand, 1.80 cm lyshåret amazone med lange stænger, dansk folkepartist, blidt som et lam...

Muffins? Skal ikke undervurderes! 1 grundopskrift, en million forskellige slags fyld og så lækker, smød frosting- what´s not to like? Det er jo genialt! Men mangler flere muffinsforme!

Ønskeliste? En million små-ting, som jeg i virkeligheden godt ville kunne leve foruden og som jeg derfor ikke vil opremse her. En eller anden dag, ville jeg dog gerne have et lille hus med have, hvor vores unger kan lege...

Hvor jeg er vokset op? Næsten i Erling Jepsen-land - mentaliteten var ihvertfald noget af det samme!

Hvad jeg har på? Undertøj, lang tanktop og et smil!

Mine kæledyr? Min ældste har en lilla undulat - det er hans kæledyr, men mig der passer den, så mon ikke det tæller. Tidligere kæledyr fra min barndom tæller hhv. en gås, en and, en vædder, 2 geder, en pony, en hund, en million katte, guldfisk, parakitter og en gris ved navn Sofus. Hvilket b.la. var grunden til, at vi IKKE skulle have en dreng ved navn Sofus, selvom J. var rimeligt hooked på det...

Venner? Ændrer betydning med alderen. De er uvurderlige, men jeg har ikke længere behov for at være i tæt kontakt med en veninde 24/7, og jeg er heller ikke typen der har 50 nære venner. Jeg har få venner og en større bekendtsskabskreds. Min bedste ven er J. og det kan ikke være anderledes. Det betyder så også, at han får mig på godt og ondt - jeg skjuler, fortier eller forstiller intet overfor ham!

Noget jeg ikke vil have på? Lårlange støvler, lak, CROCS, en brudekjole...

Favorit butikker? Urban outfitters, Topshop, H&M, Zara OG nok også Monki/weekday når de kommer til november...

Favorit farve? BLÅ

Sidste gang jeg grinte? Okay, det her kommer til at lyde lidt forkert, men tidligere i dag, da jeg vågnede op sammen med min kæreste...Ellers får mine børn mig altid til at grine!

Min bedste ven? Er vist i gang med at agere amatør-barista og snakker fodboldresultater med sin bror

Steder jeg vender tilbage til igen og igen? Diverse high-street pusherne

Nogen der regelmæssigt sender mig emails? Diverse spammere

Favorit spisested? Jakobs barbecue for deres bøffer, div. sushi/thai/vietnamesiske spisesteder.. U sablú i Prag - underlig middelalder-inspireret restaurant, men den møreste, blødeste, saftigste bøf jeg NOGENSINDE har fået. Garnituren var to små diminuitive kartofler...


Jeg sender den videre til Brigitte fra How about nooo....

torsdag

Lilla læber

Photobucket

Photobucket
Rihanna rammer lejlighedsvist plet med sin vilde og meget omskiftelige stil, og jeg synes at hun ser helt fantastisk ud her til showet hos Gareth Pugh. Hun giver mig lyst til at anskaffe mig en lilla læbestift! Tror dog næppe, at resultatet ville være super heldigt, så nøjes med at lege lidt med tanken. Har fundet nogen fine farver frem fra MAC, der jo altid har hele farvepaletten at byde på. Ved jo ikke, hvor hendes læbestift/gloss er fra, men MAC har ihvertfald flere, som minder en del om hendes. Slut af med lidt gloss og voila, bliv hot som frøkenen her, som efter sigende har scoret Justin Timberlake... Det siger rygterne ihvertfald (eller rettere sagt mit "Kig Ind" blad, som ingen må vide at jeg smug-køber nærmest hver uge... Hov, der slap det vist ud alligevel...)

081009

Photobucket
Dejligt at have så meget tøj, at når man dykker rigtigt ned i bunden af skabet, så finder man igen noget frem, som man næsten havde glemt. Nederdelen er fra Acne, og er egentlig en højtaljet sag, som jeg råbrugte på et tidspunkt. Lige pt. gider jeg ikke rigtigt de højtaljede nederdele med blusen stoppet ned i, og så er de jo rart at man bare kan trække en oversize bluse ud over. Har ordnet ungernes tøj i dag og tjekket, hvad der mangler. Utroligt, så hurtigt de vokser! Godt at den lille kan overtage lidt af storebrors tøj. Dvs. det, der ikke er malet på, hullet eller smadret på anden vis. Skal til forældrekaffe i dag på min ældste søns skole. Han synes i øvrigt at det er snyd, at det ikke hedder "børnekaffe", for er arrangementet måske ikke for børnenes skyld?

Et andet guldkorn fra ham kom i sidste uge, da jeg hentede ham fra skole, efter at have shoppet Thelma-støvler. Han spurgte, hvad jeg havde købt, hvortil jeg svarede, at jeg havde købt sko. "Okay mor, men jeg synes bare at du skal vide, at når jeg bliver stor og rig, så vil jeg rejse verden rundt - helt til Tyrkiet - og så vil jeg finde alle verdens sko til dig og give dig dem!". Mit hjerte smeltede næsten. Han ved vist allerede, hvad vi kvinder vil høre... Jeg spurgte ham, hvad han da vil være, når han bliver stor, hvortil han svarede: "Det ved du da godt! Jeg vil selvfølgelig være skuespiller og så professor i min fritid!". Det er jo fint med lidt ambitioner ikke? Jeg fortalte ham selvfølgelig ikke, at det måske ville være en anelse vanskeligt at kombinere sådanne to krævende jobs i virkeligheden, men nikkede bare som om jeg var ret imponeret. Det er jeg nu også. Tænk at man kan være så heldig at få så skønne unger!

onsdag

Eyecandy!

Overskrifter som denne omhandler sædvanligvist for de kvindelige bloggeres vedkommende, hede drømme om nye sko, tasker eller lignende kvindelige cravings. Synes dog, at det er på tide at ordet bringes tilbage til dets oprindelige betydning... For at I ikke skal sidde og blive alt for hotte derude, vil jeg nu lige tilføje, at jeg har valgt følgende fyre ud fra deres stil, som de jo altså skal anerkendes for på lige fod med alle tøserne, så det her ikke pludselig ender som et sexistisk indlæg med omvendt fortegn... Men altså...Med fare for at lyde som en gammel gris (idet jeg nok nærmest kunne være deres mor...næsten...) kan jeg nu ikke se bort fra, at især ham der Pelayo, som I kan se, hvis I kigger liiige under alt mit pladder her, da vist ser meget nydelig ud.. Pænt hår, cool tatoveringer og fed casual stil med et snert af "James Dean goes fashion".... Altså, det er ikke så ringe endda som en sindig jyde ville tilføje... Alle billeder er fra Lookbook.nu. Enjoy!
Photobucket
PhotobucketPhotobucket
PhotobucketPhotobucket
Photobucket

Hey Pocahontas - giv mit dit garn!

Photobucket
Jeg vil have langt hår ligesom skønheden her.
Er i den grad ved at være utålmodig, synes at mit hår gror så vanvittigt langsomt... Og bliver fristet til bare at klippe hele lortet af! Noget andet er, at jeg er stoppet med at farve mit hår, hvilket jeg ellers har gjort på fast basis i mange år. Synes pludselig at der var så meget skidt og møg i de der produkter, og desuden fik jeg alligevel aldrig den farve som jeg egentlig helst vil have, nemlig den der brune almindelige farve, som man vist stadig benævner som "kommunefarvet". Jeps, det er lige mig, det der kommunefarve, jeg ville elske at have brunt hår ligesom mine to unger. At jeg så ikke farver det længere, betyder så også at mit hår er relativt sundt! Ja, hvorfor er det nu galt? Der er det galt, at glat, asiatisk hår er SÅ GLAT, at det knapt nok kan holdes sammen af en elastik, og at sætte det op er ofte en ren umulighed, medmindre det er "fedtet" efter et par dage uden vask.... Da jeg farvede mit hår var det lidt slidt på den gode måde, hvilket både gav mere volumen og mere struktur, så det sad bare bedre! Lidt sygt egentlig... Men lige nu må jeg bare vente på at det gror ordentligt ud, og så nok også investere i en klipning af spidserne meget snart. Hvis bare ikke det var så vanvittigt dyrt at blive klippet! 4-500 kr er ret meget på en SU for en aktivitet som inkluderer lidt sladder, en kop kaffe hvis man er heldig, og klipning af nogle spidser, som ingen alligevel vil kunne se er blevet studset...

I`m just not ready for this, but Karl is!

Photobucket

(Style.com)
Jeg fik lettere nervøse trækninger ved synet af de her træsko-lignende tingester, som blev vist til Chanels spring 2010 show. Jeg ved virkelig ikke... Synes altså de er grimme, men omvendt husker jeg tydeligt, hvordan jeg heller ikke just fandt leggins appellerende der for en vel snart 5 år siden, og nu går jeg nærmest ikke i andet. Kunne heller ikke umiddelbart forholde mig til de skarpe skuldre, som jeg nu også synes er ret cool og så videre... Man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, meen lad os nu se. Noget andet er, at jeg virkelig ikke kan forestille mig at de skulle være behagelige at gå i med den der tårnhøje hæl og så ikke nogen rem eller andet til at holde den på foden. Gys, siger jeg bare.... Så begynder jeg pludselig sådan der i foråret at crave træsko - eller clogs, hedder det vel, er I velkomne til at mobbe mig på det groveste! Bortset fra det, er det nu en meget yndig og ladylike kollektion, og måske til den tid en kærkommen afløser for det lidt dystre rock chick look som jo virkelig hærger pt. og som gør, at vi måske om et halvt år er ved at kaste op over flere nitter, frynser, ruskind og læder...

071009

Photobucket
Hey, en hurtig gang dagens kluns før jeg smutter til forelæsning. Goya t-shirten er en klassiker i mit skab, jeg elsker den og skiller mig aldrig nogensinde af med den! Det er en af de dele, som jeg kommer til at slide op, og den er da heller ikke helt kridhvid og ufnulret længere... Havde jeg råd, købte jeg alt fra Stine Goya, det er oversized og lidt street på den totalt luksuriøse måde - ikke den værste blanding...Og nå ja, den sorte jersey-blazer er desuden ny og kan købes hos H&M divided. Manglede en enkel sort cardigan-agtig ting og denne her er fin, fordi den har blazersnittet, men er i blødt og dejligt jersey.Den kommer jeg helt sikkert til at bruge meget. Har ellers været totalt flittig de sidste to dage og ordnet oplæg til i dag. Nu skal jeg så bare åbne munden overfor en hulens masse (halvfremmede)mennesker uden at begynde at svede, mumle, tale hurtigt, bytte om på ordene, eller hvad jeg ellers kan finde på, når jeg bliver nervøs. Og nej, det hjælper ikke mig at forestille mig min underviser nøgen eller lignende tricks! Det har jeg slet, slet ikke fantasi til! Er jo ellers ikke genert, men er bare stadigvæk ikke super begejstret for at skulle stille mig op foran alle mulige mennesker - og tale vel at mærke! Den traumatiske oplevelse fra mine forældres sølvbrullyp, hvor det jo forventedes af den eneste datter at hun holdt tale, står stadig lysende klart i min hukommelse. Jeg speed-snakkede i en halv time, og kan den dag i dag stadig ikke huske, hvad jeg egentlig fik sagt... Hav en rigtig god onsdag! Jeg glæder mig til weekenden, hvor jeg skal til Århus took it - ah yeah!

tirsdag

Lidt mere grrrr!

PhotobucketJeg elsker, når der bliver lavet fine kopier af noget, som ellers er uopnåeligt for langt de fleste mennesker. Og JO, jeg ved godt, at det ligesom udvander luksus-begrebet for de få af jer, der har råd til the real deal, men jeg kan altså ikke andet end at synes at det er fint, at der også er alternativer for alle os fattigrøve! Synes denne her ASOS-kopi gør det ret godt og fin lille detalje, at de har valgt at lave lyserødt for i stedet for en rød hæl (hvis det da vel at mærke er det, de har tænkt...)ASOS udgave koster 653 kr og Louboutins koster tjah, vel ca 10 x så meget, vil jeg gætte på... Jeg skal ikke have dem, kan slet ikke gå i så høje hæle, men kan kun forestille mig hvor fierce de kunne se ud til et hovedsageligt sort outfit!

Bloggerarrangement Friis Co.

Photobucket
Photobucket
PhotobucketPhotobucket
Friis Company havde i går inviteret alle interesserede til et "Mød din blogger" arrangement, hvor Camille og Trine fra henholdsvis Clamour4glamour & Trineswardrobe var værtinder. Jeg fulgtes med søde Brigitte fra How about nooo eller det vil sige, at det da ihvertfald lykkedes os at finde hinanden en 10 min. før arrangementet begyndte. Det viste sig nemlig, at vi sad på to forskellige Baresso`er og ventede på hinanden! Flot, det er lidt typisk for mit vedkommende og her troede jeg lige, at jeg for en gangs skyld var kommet til tiden til noget!

Da vi troppede op der ti i seks, var der allerede mange inde i butikken, og vi blev alle i første omgang sendt ud igen, for at de kunne gøre det hele helt klar. Vi stod og trippede lidt udenfor og i et kort øjeblik frygtede jeg, at det her ville antage dimensioner af "Gina Tricot åbner i DKs største provinsby" hvilket er lig med pigeskrig, asen og masen og "må den bedste kvinde finde det fedeste tøj"... Det forløb nu stille, roligt og relativt civiliseret, og Trine og Camille tog pænt i mod og forklarede lidt om, hvordan arrangementet skulle forløbe, og at folk endelig måtte komme hen og snakke med dem, hvis de havde lyst. Der blev kræset om de århusianske gæster med skumfiduser, lakridser, champagne og friskpresset juice. Tror måske at juice-damen blev en anelse træt af mig, da jeg lige svingede mit korpus op i hendes fint arrangerede appelsiner og jordbær, så halvdelen røg på gulvet. Det er så OGSÅ typisk mig at vælte en halv forretning...

Der var goodiebags til de første 20, der købte noget, hvilket for mit vedkommende betød at primalhjernen satte ind, hvorfor jeg resolut greb det første det bedste og kastede mig op til kassen. Der er jo ikke meget her i livet der er gratis, vel? Købte en ring og et superfint armbånd, som jeg nok skal vise billede af senere sammen med goodiebag`en. Derudover var der jo 40% rabat på de særligt udvalgte items, som Trine og Camille hver især havde som favoritter og 20% på resten af butikken. Jeg var egentlig mest opsat på de der Sam Edelman inspirerede støvler, som Trine havde udvalgt som en af sine favoritter. Desværre - eller skal man sige heldigvis - for min slunkne konto, var de ikke ankommet endnu og er først i butikken på torsdag! Øv bøv. Synes dog det så ud som om, at der var rigeligt med piger som svingede dankortet, og ud fra de umiddelbare kommentarer var den sorte Notabene-lignende bikerstøvle og den fine sorte ruskindsstilet med vingerne (som Brigitte var lun på) nogen af de populære styles.

Vil måske sige, at jeg mistede lidt af overblikket inde i butikken, mit sædvanlige scannerblik blev ihvertfald vældig distraheret af at glo på de andre og spekulere på, hvem der mon også var bloggere? Spottede Sidsel og Lasse og hilste også på søde Beam - totalt spøjst at se/møde folk i virkeligheden. Derudover hilste vi også på Lisbeth (som har fået ærespladsen ved siden af Camille og Trine), som netop har startet sin egen blog Styleperspective. Hvad der er ret interessant er, at hun pt. er ved at skrive projekt om blogging som mediefænomen og derfor b.la. skal interviewe Camille og Trine til sit projekt. Jeg synes personligt, at det lyder super spændende, og du kan finde hendes blog Styleperspective HER, hvor du kan læse lidt mere om hendes projekt om blogging, melde dig som informant eller bare lure lidt på hendes fine stil, som hun beskriver som "klassisk med et twist". Det var desuden fedt at se, at mange bare gik hen til Trine og Camille (og alle mulige andre) og spurgte til forskellige ting og snakkede om blogging og mode. Selv tog jeg mod til mig, og bad på bedste stalkervis om et billede af dem sammen, hvilket de var søde nok til at stille op til. Søde piger - og gud, hvor er de om muligt endnu mere yndige i virkeligheden...Alt i alt var det et trangt (og varmt - deraf de koksrøde ansigter!) men hyggeligt og sjovt arrangement, og i øvrigt vist det første af sin slags i Århus. At dømme ud fra fremmødet - mere af det, tak! Jeg fattede dog aldrig hvad konkurrencen gik ud på, og ved heller ikke om jeg absolut ville spæne afsted til alle mulige arrangementer i den stil, men hey, det var ihvertfald lidt nyt og spændende for os Århusianere/andre jyder... Og jeg fik lidt af min nysgerrighed stillet...

mandag

Dagens

Photobucket
Et hurtigt snapshot af dagens, før jeg er ude herfra. Sweateren er fra Gina T. og er en af deres ret POPulære modeller som fås til 129 i mange forskellige farver. Man må dog tage med at det så er 100 % akryl, hvilket betyder at den ser varmere ud end den reelt er... Tager til bloggeraften hos Friis co. i Bruuns galleri og håber at se nogen af jer andre. Sig endelig hej, hvis det er (det føles jo næsten som om at vi kender hinanden en lille smule)...

Dagens ønskeoutfit

Photobucket
(Youheshe.com, Urbanoutfitters.com)
Jeg har en stor svaghed for militær-inspirerede jakker. Har haft en tidligere, som bare var overdrevent perfekt. Det var der vist også en anden der syntes, eftersom den blev stjålet fra mig et sted i København. Jakken her er fra Ganni og jeg ville elske at kaste sådan en bamsedreng over en fin oversized silketunika fra Stine Goya og teame det med store Zarah Voigt øreringe, grove støvler og en kææmpe ruskindstaske ligeledes fra Ganni til alt mit lort. Nå ja, leo-kjolen fra Rika kom lige med fordi den da bare er for fin at se på!

Forresten:
Apropos mili-jakker - er der nogen af jer, der husker de der 70`er jakker med masser af for og stor pelskrave? Det er sådan en jeg drømmer om, så tips til hvor sådan en evt. kan forefindes modtages gerne! Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et billede af dem, selvom Fjällraven har lavet en udgave, der minder en anelse om den...

Nyt bling



Ovenfor ses mit første køb nogensinde i Gina Tricot. Resultatet efter en tre kvarters asen og masen var 2 par øreringe og en sweater, som jeg viser på et andet tidspunkt. Er ret glad for øreringene, som dog heller ikke kan byttes igen, så dem må jeg jo hellere være glad for... Nederst ses et nyt vedhæng i form af en "sølv"ring fra herreafdelingen i H&M. Den kostede kun en 10`er, så det var jo ikke til at stå for og så passer den jo fint med mit birdskull vedhæng... Derudover faldt jeg også for de her ringe med slangeskinds-print til 30 kr. Jeg er ikke super begejstret for slangeprint i store doser, men som en lille detalje, synes jeg at det kan se ret godt ud.

Derma - minus luksus plus effekt

Jeg ville elske at fylde mit badeværelse med lækre produkter fra Jurlique, Clinique, Origins, Organic Pharmacy eller Dermalogica... Uhm, uhm, uhm... Desværre er det pt. alt for dyrt for mig og mit SU-budget. Jeg har derfor i stedet for kastet min kærlighed på Derma-mærket, som er parabene/parfume/farvestof- frit og derudover har det nordiske miljømærke samt Astma-allergi forbundets mærke - hvilket er mere, end man kan sige om førnævnte fancy produkter. I denne uge har Føtex tilbud, så de i forvejen rørende billige produkter bliver endnu billigere. Køb 2 stk. for 45 kr - ikke dårligt!Og så er der måske lidt ekstra til nogen lidt sjovere ting... Jeg er stor fan af deres bodylotion + deodorant, da de er gode og effektive produkter som gør lige præcist det, de skal og ikke mere. Lotionen er vildt god til tør vinter-reptil hud,trænger hurtigt ind og er drøj i brug. Deodoranten er der ikke så meget fis med, den virker gør den, og holder al svedlugt fra døren. Det er gode særdeles budgetvenlige produkter, meeen i forhold til ansigtscreme holder jeg nu fast i min Clinique superdefense, den KAN jeg bare ikke undvære!

søndag

Thelma is here!

Photobucket Jeg har nu i laaang tid været skrevet op til de her basser hos DNA i Århus, men fandt dem pludselig og meget overraskende hos Skoringen i Århus i fredags. Selvfølgelig købte jeg dem, især fordi jeg nu har ventet så længe og så må jeg jo bare ringe til DNA og annullere min bestilling der. Desuden er det vel underligt at nogen butikker i både DK og Sverige HAR modtaget dem, mens andre øjensynligt ikke har endnu...? Så desuden at Dope havde lavet en næsten nøjagtig kopi, som ekspedienten insisterede på at man ikke ville kunne skelne fra Vagabonds model. Åh jo, det tror jeg nu nok at man kunne. Havde desværre ikke kameraet med, men Dopes variant var ikke i læder, og derudover var den mere stiv i materialet og grålig i udseendet. Et klart rip off og turn off og jeg vil ikke umiddelbart anbefale dem. Synes ikke de var pæne.

Elsker til gengæld min Thelma her, og er sikker på at jeg kommer til at bo i dem hele efteråret/vinteren og vil klart anbefale dem til andre kilehæls-fanatikere! De er fantastiske at gå i, sålen er skridsikker (et klart plus om vinteren) og desuden lydløs. Derudover er de bløde i skindet, og der er plads til selv sådan nogen hobbit-fødder som undertegnede er så heldig at være udstyret med...

Prøv dem, prøv dem!

lørdag

Say Mo-skii-no!

Photobucket
I går kom den Moschino taske, som jeg købte over ebay i sidste uge og hvor er jeg bare glad for den. Den var en anelse mindre end jeg regnede med, men det gør bestemt ikke noget, da jeg egentlig har en større taske også i brunt læder. Den her er perfekt til pung, mobil og nøgler, lige hvad man har brug for. BTW tror jeg i øvrigt at den er "ægte". Fik et tip om at der skal stå "redwall" bag på bogstaverne og det gør der også. Dens tilstand/alder taget i betragtning er den måske også fra før (?) kopi-industrien begyndte. På et eller andet plan er det også fløjtende ligegyldigt om den er ægte eller ej. Det er ihvertfald ægte læder og jeg synes den er super fin!

I går havnede jeg nede i byen, hvilket jeg er ret godt tilfreds med at jeg gjorde, da jeg fik gjort et fint køb, som jeg har ventet noget tid på nu. Mere om det senere. Kom dog ved en "fejltagelse" også til at gå i Gina T. - hvilket jeg fortrød bitterligt. Selvom det var på 2. dagen af åbningen, var der stadig SINDSSYGT mange piger. Og få drenge. Sidstnævnte med frygten lysende ud af deres øjne... De mange mennesker og den megen skubben og masen gav mig øjeblikkelige svedeture, og da jeg var tæt på kassen, tror jeg desværre jeg kom til at gå foran nogen andre - sorry, det var flugt-instinktet der slog ind!

Jeg fik tiltusket mig en af de der nærmest Gina T -signatur-cheap-sweatre i grå, samt et par cool 80`er øreringe. Viser det stille og roligt hen ad vejen, så I ikke bliver spammet med "seneste køb" på én gang. Især også fordi jeg nu har brugt shoppebudgettet for denne her måned (læs: nærmest alle mine egne "lommepenge".

fredag

021009

Photobucket
Jeg knuselsker simpelthen denne her skjorte, som jeg købte sidste efterår hos BikBok. Den er lun, tyk, blød og bare super dejlig, når det bliver lidt koldt og så kan den åbnes hele vejen ned. Ved ikke hvorfor men der er jo sindssygt mange gode skovmandsdrenge rundt omkring, men mange af dem kan kun knappes halvt ned. Jeg vil have en der kan knappes helt op, da det giver flere muligheder med f.eks en kjole indenunder osv. Og... ja så endte jeg sgu alligevel med at smide et par hundrede efter de der H&M wedges, som jeg ellers tidligere har disset for dårlig kvalitet. Ja, ja, men altså der var jo rabatkoder osv. og så gør det måske ikke meget at de kun holder en sæson.... Er ellers ikke generelt vild med at investere i "brug og smid væk"-ting, men lige her kunne jeg ikke stå for dem, da de har den perfekte højde til hverdag og så til den pris!

I dag har jeg fået afleveret projekttema, ordnet mails, gjort rent og ryddet op, så nu må jeg godt slappe lidt mere af et par timer, før det går løs med at hente 3 x børn, lave mad til dem, filmaften og weekenden generelt som igen fyldes med familiebesøg. Til de af jer der endnu ikke har børn, skal I vide at lige så snart der er små bebser i hjemmet, jamen så er der bare ikke grænser for, hvor meget ens familie vil se en! Det er jo dejligt, men forventningerne kan også indimellem være lidt større, end man lige kan honorere. I vores familie kan et familiebesøg sydpå snildt udvikle sig til flere dage med overnatning og hele skidtet. Samtidigt er det jo superdejligt at have en familie som faktisk gerne vil se en, så det skal ikke lyde som om at jeg klager.... Kan ikke helt finde ud af om jeg skal ned og træne eller om jeg muligvis skulle kigge ind i den der nye Gina T. butik, som åbnede i går. Godt, jeg ikke tog derned i går, køen af kvinder med dankortet brændende i lommen var åbenbart meterlang og sådan noget stresser mig enormt, hvilket også er grunden til at jeg aldrig går på udsalg. Jeg føler mig lidt som et jaget dyr!
Kan I have en rigtig god weekend!

torsdag

Skal, skal ikke, måske, måske ikke, ved ikke...



(H&M.com og Stylebykling.tv4.se)
OK, det her bliver så også det sidste I hører fra mig i dag, promise! Da jeg først så de her sko fra H&M exclusive lagde jeg dem direkte i indkøbskurven, for derefter at tage dem op igen, for derefter at lægge dem i igen...Og sådan fortsatte det lige nogle dage...De er jo cool og så samtidigt... høje... og tacky... lækre... og skærer måske mine mongol-ben på det "forkerte" sted..Og er de overhovedet til at manøvre rundt i? Og nu når jeg ser billederne af dem irl fra Elin, bliver jeg igen i tvivl, for de ser sgu godtnok lækre ud. Og på hendes billede ser de ikke helt så porno-agtige ud, da lakken ikke forekommer nær så shiny. Desværre kan det jo altsammen være et spørgsmål om billedkvalitet og blitz, så ville ønske, at jeg lige kunne have haft dem imellem hænderne selv. Tror de bliver i min indkøbskurv hos H&M, de kan jo altid returneres, hvis de ikke hitter. På hjemmesiden er der stadig enkelte størrelser tilbage. Find dem her.

Godmorgen!

Photobucket
Et hurtigt billede af dagens kluns, før dagen ellers står på læsning, læsning og læsning. I øvrigt synes jeg at projektopgaver er en bitch, glæder mig næsten til at jeg en dag står og får at vide at "nu skal du løse denne her opgave, værsgo!" - dejligt konkret, lige til at gå til og man skal ikke selv være "kreativ"... Men havde jeg sådan en jobfunktion ville jeg sikkert finde det enormt kedeligt og derfor brokke mig over det, noget skal jeg jo nok finde på! Men altså, jeg synes bare at det er så enooormt tidskrævende at skulle lave projekt, selv indhente empiri og gaaab, det keder mig allerede lidt. Og samtidigt stresser jeg indvendig over at skulle skrive to relativt store opgaver i to forskellige fag til aflevering lige efter nytår, hvilket får mig til at tænke på, at det sgu da snart er jul!

Hvert år begynder jeg allerede nu at samle små ting sammen til drengenes pakkekalender. Selv er jeg ikke sådan specielt juleglad, men det er børnenes fest og selvom jeg ikke er helt sikker på om den store stadig tror på nissen, ja så skal de altså stadig have pakkekalender fra nissen. Jeg kommer til at tænke på, hvor længe det egentlig er ok at lyve for sine børn? Jeg mener, det er det vel som udgangspunkt aldrig - BORTSET fra alle de der små hvide løgne som alle os voksne tyer til i håbet om at skåne vores unger for virkelighedens ubarmhjertige sandheder. Jeg lyver lystigt om både tandfeer, nisser, påskeharen og julemanden, men tror måske, at det er tid til at afsløre sådanne løgnagtigheder overfor den ældste. Altså, hvis han selv spørger vel at mærke, ellers er der vel ingen grund til at løfte sløret for noget af det... Synes at det er en del af et børneunivers, og jeg frygter lidt den dag, hvor han kommer hjem og fortæller mig, at han altså ikke længere tror på hverken nisser, tandfeer etc. etc. Jeg har dog fortalt ham så meget om nisser, at han nu godt ved at de ihvertfald i gamle dage, faktisk var nogen små nasty svin, som gjorde mælken sur og drillede menneskene, hvis de ikke fik deres grød. Godt, at de er blevet langt mere civiliserede med tiden, og nu bare nøjes med lidt dril i ny og næ i december måned, det andet ville jo ikke være til at holde ud, ha ha!

Underligt nok lyver jeg ikke om Gud og naturvidenskaben. Gud findes ikke i mit univers, men det gør påskeharen åbenbart????? Når min dreng spørger mig, om jeg tror på Gud, plejer jeg at svare et eller andet volapyk om at "nej, jeg tror ikke på Gud som sådan en langskægget herre, der sidder oppe i himlen og holder udkig, men biblen indeholder mange gode historier, moraler osv. blah blah blah... Og jeg tror på mennesker, næstekærlighed og"... mere blah blah blah...Selv siger han, at han tror på Gud, og det skal han bestemt have lov til. Læste engang en kronik af en psykolog, som havde en tese om, at de fleste børn er religiøst betingede helt fra starten af. Et helt lille barn forestiller sig ofte at det er omnipotent, at det kan få alting til at ske, at det er omdrejningspunktet for alting, og at hele verden er fantastisk! Lidt senere iagttager det, hvordan det er forældrene, der gør fantastiske ting, for senere at opdage at forældrene ikke er fejlfrie, og at de heller ikke kan få alting til at ske. Der må derfor være "overnaturlige" kræfter i spil, ergo må det være Gud, der har skabt det hele og får tingene til at ske! Et rationale, der jo ikke ligger så frygteligt langt fra de der kreationister, der afviser Darwin ud fra det argument, at alle disse jordiske forunderligheder er skabt på så kreativ og forbunden en vis, at der derfor må være en guddommelig kraft bag... En form for guddommelig ingeniør, der lige har sat det hele sammen... Hvordan endte jeg egentlig her? Det startede med en gang "dagens", nå men sådan går det altid, når jeg sidder og bare skriver "lige ud af hovedet"...

Hvad med dig? Tror du på Gud? Eller påskeharen?